0 kommentarer

Ar af Auður Ava Ólafsdóttir

af d. 23. maj 2019
Info
 
Sideantal

252

Udgivet

2018

ISBN

9788793629431

Originaltitel

Ör - (oversætter: Erik Skyum-Nielsen)

 

Bevæbnet med et reb, en krog og en boremaskine rejser islandske Jonas til et fremmed krigshærget land.

Trods sine kun 49 år ser Jonas ingen grund til at fortsætte sit liv. Han har booket værelse på Hotel Silence, der ligger tæt på vandet. Krigen er netop slut i landet, og alt ligger i ruiner. Det er farligt at bevæge sig i skoven mellem hotellet og vandet, hvor miner ligger tæt. Alt trænger til reparationer, og alle har mistet nogen. Der er næsten ingen turister, og hotellet drives af et yngre søskendepar, der opdager, at Jonas ikke har ret meget tøj med på ferie, men en smule værktøj.

Første tredjedel af romanen ”Ar” foregår hjemme i Island, hvor Jonas gør sig sine overvejelser og forberedelser til selvmordet. Han spekulerer over, hvordan han skal få lånt Svanurs jagtriffel, uden at naboen fatter mistanke. For det er maj måned, og det er vist ikke rigtig jagtsæson, og Jonas er heller ikke rigtig jæger. Han filosoferer over forskellige metoder til at tage livet af sig, og han gennemgår dilemmaer, som f.eks. det at udsætte sin datter for at være den, der finder ham. Han besøger sin demente mor på plejehjemmet og når også at rydde op i sin kælder for ikke at belemre datteren med det rod. Her dukker nogle af hans gamle stilehæfter med dagbogsnotater op, og de ryger med i den slunkne bagage, der ikke just ligner en almindelig turistkuffert.

”Ar” kredser om de sår, som livet giver os. Det første ar er navlen, arret, der adskiller os fra moren, når navlestrengen klippes over. Senere kommer der flere til, som når kærligheden til den elskede går i stykker, eller når moren ”forsvinder” ind i sin sky af glemsel på plejehjemmet.

Der er en kredsen om ”tilværelsens ulidelige genkendelighed”, når alt er gået i stå og har mistet mening. Rammende beskrivelser garneret med humor i følgeskab med smerten. Men “Ar” handler også om forandringen, der er mulig, når arret danner ny hud over såret.

Auður Ava Ólafsdóttir besidder en underfundig stemme, med et umærkeligt og tæt nærvær, som jeg genkender fra en anden af hendes romaner ”Stiklingen”. ”Ar” har måske mere en mere sørgmodig undertone end ”Stiklingen”, men ligesom i ”Stiklingen” glemmer man helt, at der er en kvindelig forfatter bag den mandlige hovedperson. Auður Ava Ólafsdóttir er en skøn fortæller, fuld af menneskelig indlevelse.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter