0 kommentarer

Anton lærer at cykle af Annemie Berebrouckx

af d. 19. september 2019
Info
 
Sideantal

10

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7802-765-8

Originaltitel

Jules op de fiets (på dansk ved Lena Lamberth)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Anton lærer at cykle” er en illustreret børnebog i serien om drengen Anton, der er i børnehavealderen.

I denne bog har Anton netop fået en ny cykel og skal derfor til at lære hvordan man cykler. Det er ikke altid så nemt at lære. Først cykler han på fortovet fordi hans mor har sagt, at han først skal lære at se sig for inden han får lov til at køre på cykelstierne eller på en græsplæne. Udover det mener Antons mor også, at han ikke skal køre særlig stærkt, at han skal holde øje med bilerne og for øvrigt også skal holde øje med fodgængerne så de ikke bliver kørt ned. Faktisk har Antons mor så travlt med at give ham gode råd, at hun slet ikke opdager, at hun får dunket sit hoved ind i et træ fordi hun havde travlt med at holde øje med Anton og hans unoder på cyklen.

”Anton lærer at cykle” er en kort, men fin lille børnebog, der henvender sig til børn i børnehavealderen, men bogen kan sagtens læses højt for børn i vuggestuealderen også.

Der er store og enkle illustrationer i bogen og selve historien er også enkelt opbygget, men dog meget relevant da alle børn jo skal lære at cykle på et eller andet tidspunkt, gerne mens de går i børnehave.

Bogen er underholdende og let læst og ganske velegnet til højtlæsning for mindre børn, der ikke har verdens bedste tålmodighed til meget lange bøger. Fin og læseværdig bog, der godt kan anbefales.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter