0 kommentarer

Ansigterne af Tove Ditlevsen

af d. 23. december 2008
Info
 
Genre
Sideantal

159

Udgivet

1968

ISBN

87-00-08982-6

Originaltitel

Ansigterne (dansk)

 

Romanen om Lise Mundus foregår i Lise´s depressive univers. Hun lever i en forpint verden af stemmer og hallucinationer, der snedigt forsøger at fastholde hende som depressiv/psykiatrisk patient samtidig med at hendes mand, Gert, er hende utro. Efter et selvmordsforsøg ender hun på den lukkede afdeling på et sindssygehospital, hvor stemmerne fortsætter med at husere.

Her ligger hun bæltefikseret, mens hendes mand og hans elskerinde er i rummet som stemmer og ansigter:

Citat
“- Hold dig for munden, du har dårlig ånde. Hun holdt hånden for munden og sveden sprang ud over hele hendes krop. Stemmen var Gerts, og han måtte være et sted bag rørene.
Hun huskede hvad kældermanden havde sagt: – de er ud på at gøre hende sindssyg. Men hvorfor, hvad gik planen ud på.
– Hun gør hvad der bliver sagt. Det var Gert igen, Jeg tror at hun er ved at lære det.
– Ikke endnu sagde Gitte bedrøvet, Så havde hun lært det derhjemme, jeg gjorde hvad jeg kunne. Se herhen Lise.
Hun drejede hovedet og stirrede på gulvvristen. Bag den så hun Gitte´s ansigt presset mod gitteret”.

Lise har nogle samtaler med overlægen og en anden patient mens hun er på Den Lukkede Afdeling, som udarter sig så komisk, konspirerende og levende beskrevet fra Lise´s virkelighed, at man ikke kan lade være med le. Men for Lise er det selvfølgelig dybt ulykkeligt, hun er forfulgt, forpint og mistroisk.

Romanen er centreret omkring Lise, hendes tanker og den psykiatriske indlæggelse. Det kan være svært at følge med i handlingen, da stemmer og ansigter skifter plads i forløbet, og man bliver som læser i tvivl om, hvad der er virkeligt og hvad der er hallucinationer.

Portrættet af Lise er det bedste og mest virkelighedstro jeg endnu har læst om psykiatriske patienter, Tove Ditlevsen rammer virkelig plet i sin karakteristik. Bogen fra 1968, kunne med sit tidløse islæt ligeså godt være skrevet anno 2008 – og stadig være “spot on”.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter