0 kommentarer

Anne 3+4: Drømmen går i opfyldelse & Anne på egne ben af L. M. Montgomery

af d. 30. december 2007
Info
 
Sideantal

374

Udgivet

2005

ISBN

87-638-0040-3

 

Anne skal starte på universitet og er derfor nødt til at rejse væk fra Grønnebakken, det sted hun ellers holder så meget af. Heldigvis bliver studieårene nogle gode år for hende med nye venskaber og masser af spændende oplevelser. Kærlighedslivet bringer noget forvirring med sig, da Anne har svært ved at finde ud af, hvem af sine tilbedere hun holder mest af.

Bogens anden del adskiller sig fra de hidtidige bind i serien, da denne mest er skrevet i brevform, hvor Anne fortæller om sine oplevelser til sin elskede. Anne har afsluttet sin universitetsuddannelse, og er blevet forstander på et gymnasium i Summerside. Hendes nye hjem er hos to ældre enker og deres husholderske, og livet i Summerside byder på masser af oplevelser for Anne, der har en egen evne til at opnå, hvad hun vil og få det bedste ud af enhver situation.

Jeg har ikke tidligere læst bøgerne om Anne fra Grønnebakken eller for den sags skyld set dem i fjernsynet, og synes det er fantastisk at følge Annes opvækst fra at være en pige til kvinde. I de første bøger er Anne blot en glad lille pige, men nu hun er blevet voksen, er det nogle andre ting, der fylder i hendes liv, både kærlighed, uddannelse, job og veninder. Helt klar en anbefalelsesværdig serie, som er vildt hyggelig at læse.

I denne nye udgave er bind 3 og 4 samlet i én bog, nemlig “Drømmen går i opfyldelse” & “Anne på egne ben”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter