0 kommentarer

Anders Lassens krig : 9. april 1940-9. april 1945 af Thomas Harder

af d. 4. februar 2011
Info
 
Sideantal

591

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7514-487-7

 

Mens danskerne fandt sig til rette med den tyske besættelse af Danmark, valgte Anders Lassen livet som sejlende partisan i den engelske kanal, pirat ud for Vestafrika, og kommandosoldat i det græske øhav. ”Anders Lassens Krig” er både et spændende drengerøvs-krigseventyr og en fascinerende historie om en antiautoritær og patriotisk ung mand.

Efter en let intro til opvækst og familieforhold, hvor fokus er på hans udpræget dårlige boglige færdigheder og “talent” for at slås, drager han ud som sømand. Meget vellykket vises det, hvordan krigen indfangede og sendte ham i retning af krigsdeltagelsen som kommandosoldat i den britiske hær ved at krydse mellem krigens gang, tilblivelsen af de nye kommandostyrker, og Anders Lassens frustration over den kedelige sømandstjans.

Da chancen for at melde sig frivilligt til britisk krigstjeneste opstår, tager han den, og en fascinerende redegørelse for kommandostyrkernes opstart baseret på erfaringer fra 1. Verdenskrigs kampe i Mellemøsten, IRA’s oprør mod de britiske styrker, og utraditionelle metoder fra de hårde hunde i Shanghais britiske politi, følger. Hans urolige natur, og lige så veludviklede evner som skørtejæger som slagsbror, belyses fint ved udtalelser fra bl.a. soldaterkammerater i den britiske hær.

Rollen som ‘raider’ sættes fornemt ind i en overordnet sammenhæng, hvor behovet for at afstive den britiske befolknings moral, belaste den tyske besættelsesmagt i Frankrig, samt at skabe en afledningskrig for at fjerne fokus fra den senere britisk-amerikanske landgang i Nordafrika i 1942 dikterede en aktiv indsats i Afrika og den engelske kanal. Sporet fortsættes med en overordnet gennemgang af krigen, med enkelte afstikkere til Anders Lassens gøren og laden som medlem af de britiske specialstyrker i Middelhavsområdet.

Her kommer man helt tæt på krigeren Anders Lassen, og et fascinerende miljø præget af løs disciplin, uortodokse ledere, og en uformel, rå men hjertelig omgangstone blotlægges. Der strøes gavmildt med spændende anekdoter, og netop de mange farverige anekdoter liver op i beretningen, der mere redegør end levendegør. Også den mørke side af hans personlighed trækkes frem, herunder hans ubændige lyst til at dræbe “de sataner”, tyskerne, hidsighedsanfald, mulige brug/misbrug af amfetamin, og hans evner som leder.

”Anders Lassens Krig” er en teknisk vellykket, afbalanceret og oplysende bog om personen og hans skæbne. Herefter kan man passende læse biografien om den danske SS-officer C.F. Schalburg.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter