0 kommentarer

Amulet book three. The cloud searchers af Kazu Kibuishi

af d. 23. februar 2019
Info
 
Sideantal

197

Udgivet

2010

ISBN

978-0-545-20885-7

 

Kazu Kibuishi fortsætter sit tegneserie eventyr om de to søskende Navin og Emily, der sammen med deres mor er på vej for at finde den sagnomspundne by i skyerne Cielis. Her regerer de ældstes råd, og det råd har den lille familie brug for, for at kunne nedkæmpe den onde elverkonge. Med sig har de elverkongens søn, prins Trellis, som har en attitude som en vranten teenager – hvad han også er, men samtidig er spørgsmålet om Trellis er til at stole på. Vil han virkelig trodse sin far, eller vil han udføre farens ordre om at dræbe Emily og stjæle hendes magiske sten? En sten der volder Emily problemer og forsøger at tage magten over den unge pige. Ganske ligesom Tolkiens ring er ved at gøre det ved Frodo.

Truppen har prajet et luftskib og albummet følger deres oplevelser mens de ‘søger gennem skyerne’. Elverkongen har sendt en lejemorder efter dem, og han er rigtig træls skiderik, der kommer til at gribe ind flere gange. En sjov detalje er Luger, der nu kun er en skygge af sit ejet onde jeg fra forrige bind. Luger optræder som truppens gamle svagelige, men absolut godhjertede bedstefar, der ikke kan huske en sin egen ungdom, da elverkongen har slettet hans hukommelse og programmeret ham til at gøre ondt. Nu ser vi Luger som han reelt er, en rigtig knuselskelig morfar.

Inspirationen kommer ifølge forfatteren fra Star Wars og Hayao Miyazaki; kendere af Miyazaki vil tænke på filmen ‘Laputa – slottet i himlen’ allerede ud fra et enkelt blik på forsiden. Der er stjålet med arme og ben fra diverse klassikere, det kan ikke kaldes genialt, end ikke i den yderste gradbøjning af udtrykket, men Kibuishi er eminent i sin eksekvering af sin historie, og derfor er serien både spændende og fantastisk underholdende.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter