0 kommentarer

Amulet, book 4 – the last council af Kazu Kibuishi

af d. 17. marts 2019
Info
 
Sideantal

207

Udgivet

2011

ISBN

978-0-545-20887-1

 

Denne spændende Star Wars inspirerede serie er nået til bind 4, og nu er det ikke kun George Lucas berømte serie der hentes inspiration fra, men også de hellige ritualer, en indianerdreng skal igennem for at blive en mand. Emely og hendes familie er nået til byen i skyerne , – ja, Cloud city fra Star Wars i ny indpakning. Anført at Max som vi mødte ved slutningen af sidste bind, skal Emely og en flok aspiranter gennem en serie prøver for at vise deres værd som potentielle rådsmedlemmer. Den konstruktion oser langt væk af Harry Potter bogen Flammernes pokal, hvor troldmandslærlingen skal igennem en række farlige prøver.

I forhold til foregående bind er tempoet skruet ned. Der foregår noget mystisk i byen i skyerne, de lokale er alle bange, der patruljerer spøgelsespatruljer i gaderne, og det forlyder at rådet som skulle hjælpe Emely i kampen mod elverne, ikke er det råd det burde være.

Kibuishi holder ikke det samme tempo som ellers, og derfor lander The last council lidt fladt, selvom den er  en exceptionel grafisk nydelse. Baggrunde er tegnet så de ligner en form for akvareller, og kontrasten til de stregtegnede figurer giver en stor oplevelse af dybde. Det tenderer til en form for 3D, og det er hulens flot. Der er altså ingen grund til at forlade serien her, for den er stadig både grafisk overbevisende og spændende.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter