0 kommentarer

Alting og Ulla Vilstrup af Kim Fupz Aakeson

af d. 10. december 2006
Info
 
Genre
Sideantal

107

Udgivet

1998

ISBN

978-87-7916-008-8

 

Det er ikke så ofte, at de bøger, man skal læse i skolen, er gode. Men i dette tilfælde er det dog anderledes; denne bog tilhører rent faktisk den gode side.

Historien fortælles i 1. personfortæller af den 19-årige, mandlige hovedperson, som er psykisk syg. Han bor på noget, som vi godt kan antage, er en institution for psykisk syge. Hver dag opfordres de til at lave noget – for eksempel tage på biblioteket, tage i træværksstedet og lignende, men hovedpersonen vil dog allerhelst se sin yndlingsfilm: Hjerterfri. Siden han stiftede bekendtskab med denne film som 14-årig, har han ikke bestilt andet end at se den.
En dag går det op for ham, at Linda, som er filmens hovedperson, ikke blot er en fiktiv person; hun findes jo virkeligt som skuespilleren Ulla Vilstrup! Da dette faktum går op for ham, flygter han fra instituttet i selskab med sin temperamentsfulde ven, Willy, med det formål at finde Ulla Vilstrup.

Der er tre handlingsforløb i bogen – den egentlige historie, flash back i fortællerens liv samt små udsnit fra hans besættelse; filmen Hjerterfri. Det er humoristisk at høre om de ting, fortælleren har at fortælle – og man fascineres af hans store uvidenhed, hvad banale hverdagsting angår. Hans tanker og meninger er ligeledes interessante at læse om. Og noget andet underholdende er, at forfatteren skildrer de offentligt ansatte i sundhedsvæsenet som nogle tåber, der ikke har styr på det, de beskæftiger sig med.

Der kan godt være irriterende passager, men alt i alt en god bog.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter