0 kommentarer

Alting har sin pris af Diana Benneweis

af d. 4. august 2011
Info
 
Sideantal

182

Udgivet

2002

ISBN

87-91603-15-3

 
Ikke alt hvad der skinner er guld. Diana Benneweis fortæller i denne biografi om sin psykiske nedtur og vejen tilbage til livet.

Diana Benneweis blev som spæd adopteret af Eli og Eva Benneweis, der var barnløse og hun voksede op med en far, der drev hende hårdt fremad og en mor, der også var underlagt Eli Benneweis og hans forretningsmæssige indfaldsvinkel til, hvordan hans familie skulle performe.

“Min far sagde altid – I cirkus eksisterer kun de levende eller de døde. Underforstået at der i cirkus kun er plads til levende eller døde. Ikke til sygdom eller svaghed eller til at falde af på den. I cirkus er der kun plads til dem, der kan yde deres bedste. Sådan var min fars filosofi, og den har præget mig hele mit liv. Derfor stod det for mig som noget meget skamfuldt at blive indlagt. Brækkede knogler er til nød noget, man kan forstå. Men at skulle indlægges på den lukkede afdeling på et hospital, det var næsten umuligt at kapere”.

Hendes skolelærer udtalte mange år efter, at Diana er et ensomt barn – selvom hun levede midt i cirkus omgivet af mennesker og rampelys, var det også et ensomt liv for et barn, der skilte sig ud og ikke havde et fast tilholdssted og en fast vennekreds.

Diana Benneweis fortæller i bogen ærligt og hudløst om sin psykiske nedtur, om sit forhold til mænd og om de to polske børn, hun har adopteret. Næste gang jeg ser den smukke cirkusprinsesse vil jeg vide, hvad der ligger bag bogens titel: ”ALTING HAR SIN PRIS”. Prisen for at være Danmarks ukronede cirkusprinsesse har været høj. Men stor respekt for Dianas måde at tackle udfordringerne på.

Det er svært at give stjerner for en biografi, for skal stjernerne gives som en karakter over en menneskeskæbne, for det litterære sprog eller hvad? Jeg har valgt at give bogen 3 stjerner, fordi jeg føler at bogen har sendt mig et vigtigt budskab: ikke alt, hvad der skinner er guld!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter