0 kommentarer

Altid tilgivelse af Anne B. Ragde

af d. 27. september 2016
Info
 
Sideantal

327

Udgivet

2016

ISBN

978-87-638-4784-1

Originaltitel

Alltid tilgivelse (norsk)
oversat af Rolf Stavnem

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Dette er bind 4, fortsættelsen til Berlinertrilogien. Jeg har læst de 3 første bøger, og var nysgerrig efter at finde ud, af hvordan det var gået Torunn og hendes familie.

Der er gået ca. 3 år, siden vi forlod Neshovgården. Torunn er nu 40 år, hun bor sammen med Christer, mere af bekvemmelighed end af kærlighed. Men en dag har hun fået nok – og træffer en stor beslutning. Hun har ikke været tilbage på besøg, siden hun forlod gården – svigtede, forlod den familie, der regnede med hende. Især har hun tænkt meget på den gamle farfar, Tormod.

Tormod stortrives på plejehjemmet – her kan han få lov til at være i fred og hygge sig med sine bøger om 2. verdenskrig, spise godt og glæde sig til Margidos besøg.

Margido er ved at køre træt – hans nye medhjælper i bedemandsforretningen er ikke den hjælp han havde håbet på, og har ikke samme høje moral som Margido. Han forsøger at kurere trætheden med lidt vitaminer og kosttilskud – at gå til læge er vel ikke nødvendigt.

Bøsseparret, Krumme og Erlend, er til at krumme tæer over, og trækker min bedømmelse af bogen ned. Deres dialoger er så pyssenyssede, affekterede og hysteriske, at det er til at få kvalme over. De er en langt-ude-parodi, hvor alle fordomme om homoseksuelle kommer frem. De har fået hele tre børn på samme tid (mindre kunne ikke gøre det) sammen med et lesbisk par – de to kvinder var (naturligvis) også hysteriske under graviditeten og krævede syltede agurker, mælk eller rødbeder midt om natten, hvorefter de to eksemplariske kommende fædre selvfølgelig hoppede og dansede og leverede ved døren. Og børnene er naturligvis både kloge og harmoniske, får sund kost og godnathistorier fra H.C. Andersen (mens fædrene drikker ret tæt, men det er jo bare sødt) – der er ikke skyggen af problemer, livet er rosenrødt. Parret svømmer i penge – selv da Krummes far dør, er det bare en fest, for nu skal de arve. Usympatiske, overskruede, overlykkelige (alene det at de kalder hinanden ”lille mus”) og bare for meget….De burde efter min mening slet ikke fylde så meget i bogen, de står lidt på sidelinjen, bosat i København og uden kontakt til den øvrige familie.

Jeg havde det også svært med sukkersøde Krumme og Erlend da jeg læste Berlinertrilogien – og det forstærkes i denne bog. Bogen er  ikke den bedste fra Anne B. Ragde (jeg har læst flere af hendes bøger), men jeg tænker alligevel, den får mange læsere, alle dem, der ligesom jeg gerne vil vide, hvordan det er gået siden bog nr. 3 sluttede.

Det var rigtig fint at høre om Torunn, Tormod og Margido – gensynsglæden og den respekt, de har for hinanden gør, at bogen trods alt bliver en god oplevelse – om end det ikke er stor litteratur, så er det hyggelig læsning. Jeg vil mene, bogen særligt henvender sig til os, der har læst Berlinertrilogien – det var ganske let at falde ind i historien, selv om det for mit vedkommende var nogle år siden, jeg havde læst de 3 første bind.Og det var godt at følge Torunn, Margido og Tormod lidt videre i deres liv.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter