0 kommentarer

Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig af Herta Müller

af d. 2. februar 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

248

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-08945-5

Originaltitel

Atemschaukel

 

Endnu en fortælling, der foregår i en arbejdslejr under 2. Verdenskrig. Er vi ikke ved at være trætte af dem? I princippet jo, men i dette tilfælde; absolut nej.

Bogens titel – ‘Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig’ – dækker over mange ting. Naturligvis dækker det over, at alle de minder, man har, bliver ved med at følge én gennem tiden. Men det dækker også over den betydning, ting bliver tillagt for Leopold i den ukrainske lejr. Den unge mand pakkede en kuffert med de ting, der var nødvendige at have med, men tog derfra med en kuffert fuld fortællinger, manifesteret som ting i hans minder. En tandbørste, en lusekam og cement er således ikke længere ting, men fortællinger i sig selv.
Sulten beskrives først i bogen som noget, der ikke er en genstand, men selv det ændrer sig, cirka halvvejs gennem bogen, hvor afsnittet ‘Sultenglen’ starter: “Sulten er en genstand. Englen er steget op i hjernen”

Netop sult kommer til at fylde meget i bogen. Den beskrives bl.a. som “en gennemsigtighed i kraniet, som havde man slugt for meget skærende lys. Et lys der ser på sig selv i munden, sødladent sniger sig ind i drøbelen indtil den svulmer og stiger op i hjernen. Indtil man ikke har nogen hjerne i hovedet, kun sulteekkoet. Der findes ingen passende ord for at lide af sult.”, og nej det gør der ikke, men Herta må være det tætteste, vi kommer på at føle det, som normalt ikke kan mærkes på afstand.

Alt vendes op og ned i arbejdslejren, hvor stor litteratur som Faust sælges for salt, og en vagtsoldat ser ud som om “han er lavet af træ, mens geværet er af kød”. Genstande og bitte små detaljer indeholder enormt meget, og det er derfor ikke let og underholdende litteratur, vi her har med at gøre. Det er derimod meget stor kunst og et håndværk, der siger spar to.
Der er fem ting, der har været markante for Leopold i lejren og disse fem ting beskrives som følgende: “Omfanget går i dybden(.)de er alle grundige som stilheden mellem dem” – det er præcis sådan sproget i “Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig” er. Alle beskrivelser er grundige som stilheden mellem dem.

Glæd jer til rigtig god kvalitet!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter