0 kommentarer

Alt hvad du ejer af Caspar Eric

af d. 28. oktober 2018
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

294

Udgivet

2018

ISBN

978-87-02-26689-4

Udgave

1

 

Caspar Eric er tilbage med en smuk, omend ujævn bog om tab, om at miste et endnu ufødt barn og den sorg det fører med sig og som ender med at rive parret fra hinanden, men også tabet af en identitet, som man pludseligt og lykkeligt har set sig selv i: som far, som voksen og som omsorgsgiver.

Caspar Eric rammer præcist i sine beskrivelser af de roller nybagte forældre automatisk placeres i og det er rørende at læse om det savn, der kan føles så stærkt, men være så svært at forstå – ikke mindst for omverden – når det man savner aldrig egentlig har været.

Det er ikke mindst rørende og rystende relevant når man som jeg er jævnaldrende med Caspar Eric og far til en dreng på snart to, som dirrer på grænsen til et angstanfald ved den blotte tanke, at min søn ikke var til. Caspar Eric er bedst, når han er personlig.

Der hvor det til tider falder fra hinanden og man rykkes ud af den lifligt kølige stemning Caspar Eric sætter, er når han bliver politisk. Bogen igennem stryger han om sig med lommefilosofiske oneliners og en poppet visdom, der ville være Nick og Jay værdi, f.eks. det titelgivende “Alt hvad du ejer/vil også altid eje dig.” Det fungerer i sammenhængen, ikke mindst fordi det bindes op på Caspar Erics digterpersona, som er så cool og fordi han har så godt styr på sine virkemidler, at resten af værket skinner ind på disse sentenser og hæver dem over det trivielle.Men når digtduet vender blikket udad og giver sig til at kommentere verdens tilstand, falder sætninger som disse til jorden, tempoet går ud ad digtet og det hele bliver lidt tungere og trægere, lidt banalt.

Men åh, hvor jeg kan irriteres på mig selv over sådan en holdning, for hvorfor må digtere ikke skrive åbent og direkte om politik, uden at det straks skurrer banalt i mine ører, hvorfor er det ofte så svært når kunsten blander sig i politik og italesætter verdens problemer? For der er store problemer og selvfølgelig skal Caspar Eric italesætte dem og de bekymringer de vækker i vores generations sprog!

Så er den lidt for lang? Tjo, måske. Men jeg er stadig solgt. Cool Casper kuldkaster min kritik. Det er fedt.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter