0 kommentarer

Alt det krat, alle de buske – en historie om min far af Maria Dixen

af d. 20. november 2017
Info
 
Sideantal

53

Udgivet

2016

ISBN

978-87-93077-21-8

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Sidste år debuterede forfatteren Maria Dixen med kortromanen ”Alt det krat, alle de buske – en historie om min far”, der blev udgivet på det lille forlag Basilisk.

Debutromanen består af 14 meget korte kapitler, der fordeler sig på beskedne 53 sider.

Som man næsten kan gætte sig frem til handler bogen om forfatterens far. Hvis man skal være endnu mere præcis handler bogen om relationen mellem et barn og en voksen, og denne relation beskrives via en række forskellige begivenheder – f.eks. et trafikuheld, et ophold i en skov eller beskrivelse af et gult murstensbyggeri. Man kunne godt være tilbøjelig til at kalde bogen for en art erindringslitteratur og ikke en opdigtet roman.

Indholdsmæssigt fungerer bogen rigtig fint, for det er en interessant bog at læse. Til gengæld synes jeg at bogen halter lidt når man vurderer værkets sproglige kvaliteter. Det, der generer mig er, at der er tendens til gentagelser, hvilket er generende når der er tale om en meget kort bog. Jeg tror muligvis, at forfatteren har tænkt, at gentagelse af sætninger forstærker virkningen, men det gjorde det desværre ikke for mig – der virkede det bare generende og som et gimmick jeg ikke rigtigt kunne se formålet med.

Samlet set synes jeg, at der er tale om en ganske udmærket debutroman, der indeholder mange sympatiske elementer. Det er dog ikke en roman, der har gjort et uudsletteligt indtryk på denne læser – faktisk har jeg læst andre debutromaner, der har været væsentligt bedre end denne bog – men det betyder dog ikke, at der er tale om elendig bog. Der er i stedet tale om en bog, der er læseværdig, men så gennemsnitligt skrevet, at jeg tvivler på, at jeg får læst flere bøger af denne forfatter.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter