0 kommentarer

Alle var der af Lauren Weisberger

af d. 1. august 2008
Info
 
Sideantal

364

Udgivet

2007

ISBN

978-87-90189-84-6

Originaltitel

Everyone worth knowing

Udgave

1.udgave

 

Bette bor i New York og arbejder alt for mange timer om ugen i en bank uden at hun rigtig synes at det fører til noget. Dog nyder hun de middagspauser hende og veninden Penelope snyder sig til, da dette dog bliver opdaget af hendes chef får Bette uoverlagt og impulsivt sagt sin stilling op. Bettes onkel Will, som i mange år har skrevet klummer til flere af byens aviser skaffer Bette et job hos en event-arrangør, Kelly & co. Dette forandrer Bettes liv fuldstændig. Pludselig bliver hun betalt for at feste og mingle med de kendte.

Bette render hurtigt ind i Manhattens berygtede playboy Philip Weston og udråbes hurtigt i sladderspalterne som hans nye kæreste, dette hjælper hende frem i rækkerne hos Kelly & co. Venner og familie træder hurtigt i baggrunden i Bettes liv, da det nye job fylder mere og mere af hendes tid. Men er det overhovedet det hele værd og er livet blandt de kendte så attraktivt som mange tror?

Bogen er ganske god og krydret med sjove scener. Det er ren underholdning og som sådan opfylder den ganske godt det forventede af denne bog-genre. Jeg har tidligere læst “Djævlen går i Prada” og synes den var pragtfuld, men denne bog når ikke helt op på samme niveau. Jeg synes ikke persongalleriet i denne bog er ligeså godt og levende beskrevet, og dermed fanger bogens handling ikke på samme måde som forgængeren. Men alt i alt en god bog, som sagtens kan anbefales.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter