0 kommentarer

Alle præsidentens mænd af Carl Bernstein og Bob Woodward

af d. 23. juli 2020
Info
 
Sideantal

372

Udgivet

1988

ISBN

978-1-4165-2757-2

Originaltitel

all the presidents men

 

Dustin Hoffman og Robert Redford – undskyld, Carl Bernstein og Bob Woodward har skrevet en historisk krimi. Historisk i den forstand, at deres personlige beretning om deres optrevling af Watergate skandalen meget muligt er den bedste kriminalroman der nogensinde er skrevet. Den er yderligere historisk ved at være en dybdegående fortælling om hvordan den amerikanske regering, helt op til og med præsident Nixon, afsløres som dybt kriminelle. Filmatiseringen med Redford og Hoffman når af gode grunde kun at komme ind på selve indbruddet i Watergate bygningen, men indbruddet var blot én isoleret forbrydelse i et meget større kriminelt kludetæppe, der inkluderede aflytning af andre statschefer, planlægning af husbrænde, trusler, og destruktion af belastende dokumenter hvor selv chefen for FBI var aktivt involveret. Det virker fuldstændig utænkeligt, men skete i USA for knap 50 år siden. Samtidig er det umuligt ikke at reflektere over al virakken omkring Trump under læsningen, for hvor går grænsen eller hvor er parallellen mellem forbryderen Nixon og den nuværende amerikanske præsident? Spørgsmålet er om erfaringerne fra Watergate gør at de fleste af præsidentens rådgivere vil holde sig på den rigtige side af loven, og dermed holder den uregerlige Trump under en slags kontrol. Man kan håbe det.

Bogen er holdt i tredje person, baseret på Woodward og Bernsteins meget minutiøst gennemførte undersøgelser og dertil hørende notater, så rigtigt mange samtaler er gengivet ordret. Det er ikke rigtigt en erindring, for bogen er skrevet som en roman, og siderne æder sig hurtigt og ubønhørligt op.

En hamrende spændende krimi, et godt indblik i den undersøgende journalistiks metoder, og et lærerigt historisk dokument. Den står nemt distancen mod litteraturhistoriens største krimier.

Læst på originalsproget.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter