0 kommentarer

Alle Guds børn af Sanne Udsen

af d. 9. august 2009
Info
 
Forfatter
Genre
Omslag
Sideantal

270

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7055-437-4

Originaltitel

Alle Guds børn

Udgave

1.udgave

 

Sarah er den lidt kiksede advokat, som har skiftet side. Før arbejdede hun for politiet, men i starten af denne roman er hun nystartet i det fornemme advokatfirma Svanekilde Green-Hansen Østergaard og det faktum at hun tidligere har arbejdet for det offentlige hjælper hende ikke ligefrem. For hos Svanekilde Green-Hansen Østergaard er de meget traditionelle. Både i dresscode på kontoret og i hvorledes sager skal håndteres. Sarah får denne her sag om forsvar af en formodet morder. Som hans beskikkede advokat forventes hun ikke at lægge megen tid i andet end turen ind til retten og tilbage, men hun bestemmer sig for selv at forske i sagen. Det fører hende forbi flere mord og det virker som om der er en sammenhæng mellem mordene.

Denne roman var simpelthen for ubehjælpsom for min smag. Jeg er normalt en frydefuld læser af både chick lit og krimier, men denne var… langtrukken for det første. Jeg havde lyst til at sparke forfatteren i gang. For det andet var den ikke særlig original historiemæssigt og de fleste af karaktererne i fortællingen var så store klicheer, at jeg måtte tvinge mig selv til at fortsætte med at læse i bogen. Alle er smukke, alle er kloge, alle er dødhamrende kedelige. Selv det romantiske twist i bogen hang mig ud af halsen – det siger sig selv at den fyr Sarah samler op ude i byen er et fantastisk knald – og desuden så karikeret som de kommer. Hendes fling med advokatkollegaen Nikolaj er desuden så lidenskabsløs, at jeg tog mig selv i at undre mig over forfatterens tilgang til romantik.

Sanne Udsen er sikkert en glimrende cand.polit og hendes Ph.d. er sikkert velfortjent – men hvordan denne bog kan betegnes et brag af en roman – “et intelligent bud på en krimi til den kræsne kvindelige læser…” det undrer mig. Og der er gudhjælpemig planlagt 10 bøger i serien. Jeg håber de øvrige 9 er bedre.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter