0 kommentarer

Alfred Thomsen-historier af Merete Næsted

af d. 28. maj 2017
Info
 
Sideantal

166

Udgivet

2017

ISBN

978-87-93272-35-4

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Jeg er faktisk lidt ked af at anmelde denne bog – for Alfred Thomsen og jeg er ikke på bølgelængde.

Alfred Thomsen er ikke en mand for mig – han er ikke, hvad han giver sig ud for at være. Jeg havde tænkt mig, han skulle være lidt lige som Ove i ”En mand, der hedder Ove”, men det er han slet ikke.

Bagsiden af bogen lokker med, at “Alfred Thomsen besidder tør humor, har lune og sans for hverdagsiagttagelser. Han er eftertænksom, kan være indadvendt, har stærke holdninger og er af og til særdeles handlekraftig”.  Hvis det var en kontaktannonce, ville jeg have store forventninger til at møde Alfred Thomsen. Men ak, jeg ville også blive skuffet, når jeg mødte ham i virkeligheden, for Alfred Thomsen er for overfladisk og ligegyldig. Han er todimensionel og uden større dybde. Pæn er han heller ikke efter omslaget at dømme.

De dagligdags situationer, som forfatteren placerer Alfred Thomsen i, er ellers ganske aktuelle: Der er set en ulv i Fruens Bøge, hvad skal man mene om teaterkoncerten om Carl Nielsen og hvad med kronprinsseparrets rejse til Saudi Arabien. Men ærlig talt, hvad kommer Alfred Thomsens mening om dette mig ved? Jeg blev i hvert fald på intet tidspunkt bevæget til hverken smil eller latter – og Alfred Thomsen vil for mig være ude af øje, ude af sind!

En stor del af bogen – og også min anmeldelse – består af ordene ”Alfred Thomsen”,og det gør den stakato-agtig og forstyrrer i høj grad min læsning og min evne til at ”komme ind” i Alfred, og jeg forlod stævnemødet uden ønske om at møde Alfred Thomsen igen.

Der er andre kvinder derude Alfred Thomsen, du vil være bedre tjent med end mig. Jeg håber du finder en bedre date.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter