0 kommentarer

Alex af Pierre Lemaitre

af d. 3. januar 2017
Info
 
Sideantal

349

Udgivet

2015

ISBN

978-87-11-37749-9

Originaltitel

Alex - oversat af Elisabeth Ellekjær

 

En fransk negleklipper, det er hvad Pierre Lemaitres “Alex” er. Ikke fordi man har brug for en negleklipper, når man læser bogen. Men fordi den samme historie, er tre historier i én. Jeg har aldrig læst en krimi som denne. Som “Shortlist Magazine” siger: “Glem alt om skandinavisk krimi; fransk krimi er det nye.”, og hvis “Alex” angiver standarden for franske krimier, skulle jeg måske vende blikket mere i den retning.

Alex Prévost bliver brutalt overfaldet på åben gade og smidt ind i en hvid varevogn. Hendes kidnapper efterlader hende nøgen i et bur flere meter over jorden i en forladt fabriksejendom. Dagene går, og tiden er ved at rinde ud. Bliver det sulten, tørsten eller kulden, der gør det af med Alex først?

Bortset fra et enkelt usikkert øjenvidne har kriminalkommissær Camille Verhoeven ingen spor at gå efter.

I takt med at han langsomt afdækker den unge kvindes usædvanlige historie, står det klart for Camille, at det ikke er noget almindeligt offer, han leder efter.

Romanen er inddelt i tre dele. I hver del tager historien en ny drejning. Den går fra slemt, til voldsomt, til virkelig grimt. Måske fordi jeg mest har læst skandinaviske krimier, hvor historien får god tid til at udfolde sig, for så at blive lukket ned så hurtigt, at man ikke helt når at opfatte hvad der skete – eller om forfatteren bare ikke gad historien mere, eller løb tør for papir. Pierre Lemaitre tager sig virkelig god tid til at bygge sin historie op, og hele tiden vende den i retninger jeg som læser ikke havde forventet. Jeg går fra at have medlidenhed med hovedpersonen, til at føle afsky for hende, for så til sidst at føle med hende og tilgive hende. Det er lidt vildt. Og det er virkelig godt skrevet.

Lemaitre er en dygtig fortæller. Hans karakterer får liv og fylde. Det eneste minus, i hvert fald i min verden, er at politifolkene er de sædvanlige kriminalromanssærlinge, som bliver virkelig trættende i længden. Jeg forstår ikke hvorfor en dygtig kriminalbetjent, altid skal være alkoholiker, ungkarl, småneurotisk og på alle måder utiltalende. Lemaitre er så god til at skrue et plot sammen, at jeg er sikker på at han kunne få det til at fungere – selv med et helt almindeligt troværdigt menneske som kriminalbetjent. Ja, politifolkene i “Alex” er dygtige – men de er også virkelig irriterende. Det er lidt svært at tage dem alvorligt, og det ødelægger lidt den gode (dårlige) stemning.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter