0 kommentarer

Alene af Lisa Gardner

af d. 10. marts 2010
Info
 
Sideantal

319

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7055-670-5

Originaltitel

Alone

 

Bobby Dodge er politibetjent i Boston og samtidig finskytte i delstatspolitiets specialenhed.
(Man skal lære noget nyt hver dag! Jeg troede det hed snigskytte; men det har selvfølgelig en lidt ubehagelig klang af mord og likvidering!)
En dag bliver Bobbys enhed kaldt ud til et husspektakel, fordi man har hørt skud inde fra lejligheden. Bobby skyder og dræber en mand, idet han er overbevist om at vedkommende skulle til at skyde sin kone, Catherine.

Den dræbte mands far viser sig at være en magtfuld dommer, som efterfølgende gør alt for at miskreditere svigerdatteren i forvisning om herved at opnå myndighed over parrets barn. Mennesker, som kan understøtte Catherines version af historien om et voldeligt ægteskab, bliver myrdet og også Bobby må se sig mistænkeliggjort!

Men er Catherine så uskyldig, som hun foregiver?
Catherine har en tragisk forhistorie, idet hun blev udsat for bortførelse og groft seksuelt misbrug som barn og den pædofile er netop blevet løsladt, da vores historie tager sin begyndelse. Der efterlades ingen tvivl om at Catherine har taget alvorligt skade; men er hun nu selv en forbryder?

Forlaget kalder noget misvisende “Alene” for en kriminalroman. Der foregår således ikke et opklaringsarbejde af nævneværdigt omfang og den smule der sker, bruges til at fortælle os at ethvert forsøg på efterforskning bliver vildledt, manipuleret og obstrueret.
Romanen er et langt mareridt om desperat, jaget vildt i en korrumperet storbyjungle. Den pirrer mine nerver og gi’r mig åndenød af frustration og ærgrelse over løgnene, manipulationen, magtmisbruget mm. Jeg savner lidt mere kød på personen Catherine, hun er bogens mest interessante karakter; men hun bliver ikke rigtig levende for mig. Det er dog en spændende og velskrevet bog. En thriller ville jeg nok kalde den..

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter