0 kommentarer

Alea. En tilfældighedsroman af Klaus Rifbjerg

af d. 22. juli 2007
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

458

Udgivet

2003

ISBN

87-02-00719-3

 

Alea er latinsk for terning, og denne terning kaster Rifbjerg igen og igen i denne meget velskrevne, interessante og morsomme roman.

Det er, som der står i titlen, en tilfældighedsroman, hvor Rifbjerg på en fuldstændig tilfældig og turbulent facon blandt meget andet tænker tilbage på oplevelserne i sit lange liv. Rifbjerg kommer omkring mange ting, han fortæller om sin opfattelse af at være borger i Danmark både førhen og i dag. Vi får også historien omkring hans første ansættelse som journalist på Politiken, og hans videre færd som litterat på parnasset. Rifbjerg går hele vejen og fortæller om sin mor og far, og både omkring opvæksten og frem til han som voksen mand må sige farvel til dem begge.

I sine udleverende og morsomme portrætter af vennerne og i særdeleshed fjenderne, er Rifbjerg både barsk og sønderrivende, men samtidig også vildt humoristisk. Der bliver ikke lagt fingre i mellem når han fortæller om sine eskapader med William Heinesen, Tove Ditlevsen, Søren Ulrik Thomsen og mange mange andre.
Det skal så også siges at det bestemt heller ikke er fløjlshandskerne Rifbjerg har på, når han hudfletter og udstiller Anders Fog Rasmussen, Pia Kjærsgaard, Søren Krarup og mange andre. Hans livserfarne synspunkter argumenteres på en måde der gør dem meget svære at anfægte. Pointerne er glasklare og man kan ikke lade være med at sidde og smile. Det er bare så enkelt og godt skrevet.

I alle disse historier, tilbageblik, samfundssyn og samfundsrevseri mm, som alt sammen kommer i en tilfældig orden, præcis som når en terning kastes omtaler han sig selv som Hr. Rifbjerg.
Men ind i mellem alle fortællingerne ringer Rifbjergs telefon, og den han taler med, er sit bedre jeg, som stiller mange spørgsmål omkring hvorfor i alverden han beskriver de forskellige mennesker som han gør. Et af hans svar er som følger:

” Det indrømmer jeg. Jeg er altid lidt jaloux på voksne mennesker, der tager tilværelsen alvorligt og engagerer sig i verdens frelse, det må jeg tilstå. Mit eget problem har til hver en tid været den forlængede pubertet, den manglende evne til at skifte ham og blive voksen.”

”Alea” er en mursten på 458 sider. Men det er en morsom og klog en af slagsen. Som læser skal man lige vænne sig til stilen, og de hurtige og bratte skift, men når det er på plads, så er ”Alea” både humoristisk, pinlig, rørende, trist, poetisk, men mest af alt en intelligent mands causerier over stort og småt, krydret med minderne, og det er kanon god underholdning.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter