0 kommentarer

Aldrig mere fri af Sara Blædel

af d. 3. marts 2010
Info
 
Sideantal

376

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7055-306-3

 

“Aldrig mere fri” er fjerde krimi i serien om politiassistent Louise Rick og denne gang tager Sara Blædel læseren med på en rystende rejse blandt de prostituerede i København.

En ung kvinde findes med halsen skåret over. Det viser sig at hun er prostitueret; men ingen i miljøet har set eller hørt noget. Indtil serberen Milos fortæller om to albanere, som tilsyneladende har en lang række prostituerede under sig.

Kort efter finder man liget af en lokal fulderik, som er blevet brutalt myrdet. Der er ingen tvivl om at her er sendt en advarsel om, at han har snakket for højt til Louises veninde, Camilla, som er journalist på Morgenavisen.

Mordet ryster Camilla, og da hun kort efter finder liget af et spædbarn i en kirke, knækker hun fuldstændig. Louise er koblet på begge sager, som ikke umiddelbart har nogen sammenhæng; men som tiden går dukker der en hemmelighed frem, der har alvorlige konsekvenser.

“Aldrig mere fri” er en utrolig barsk og ubehagelig bog. Den er velskrevet, og plottet er både troværdigt og spændende; men det er voldsomt at læse om forholdene, som de prostituerede lever under. Sara Blædel laver altid en grundig research på sine bøger, og derfor virker det så meget mere skræmmende at læse om disse kvindehandlere. Men det er også skræmmende at tænke på at pæne danske mænd, som betaler til Red Barnet og har kone og børn, ikke har nogen skrupler ved at betale for sex med unge piger, som lever under slavelignende forhold.

Måske den bedste bog i serien indtil videre.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter