0 kommentarer

Aldrig mere af Nicolaj Stochholm

af d. 15. oktober 2008
Info
 
Sideantal

88

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-04047-0

 

Der er dem der udgiver en digtsamling om året, og så er der dem der kun er på scenen en gang imellem. Det er 8 år siden Nicolaj Stochholm udgav en digtsamling, nu endelig er der mere fra denne aparte digter.

Og det er hele ventetiden værd! I denne nye samling leger Stochholm med digteformen. Her er figurdigte, bekendelsesdigte, storslåede visioner og erotik for alle pengene. Men hvor sådanne elementer hos andre er hovedsagen, er dette hos Stochholm kun bivirkninger af en regulær klassisk samling med meget høje idealer.

Hvem er vi egentlig, og kan vi udgrunde det fra vores reaktion på skiftende omgivelser, grundtemaet i de fleste af Stochholms digte, er her løftet til episke proportioner. Samlingens første del, ’Færden’, følger i fodsporene på Homers ’Odyssé’ – og dermed også på Vergil, James Joyce og ikke mindst Derek Walcott, hvis inspiration er tydelig. Elementer fra den antikke historie om søgen, en anden form for rodløshed, dukker op i Stochholms digte i form af den efterladte søn og ægtefælle samt lokkende sirener og faretruende Skylla og Charybdis. Ja, rammefortællingen er et sagn om den hvide rejsende, der er vendt tilbage ”med dette liv, med denne sang”.

Homer spøger videre i Hestene i Troja, samlingens anden del, her er det mere glimt en fortløbende rejse, men rammet ind af de fire grundelementers testamenter: vandets, ildens, luftens og jordens. Det er digte der står solidt i vor tid, men som griber tilbage til gamle ordbilleder, tynger digteren som møllesten ”der danser på mit åndedrag”.

I den tredje og sidste del, ’Mimesis’, møder vi ét langt digt, ’Fantombror’, rettet mod en Michael, mon ikke det er Michael Strunge, her flakker vi hvileløst rundt, dybt ind i Jordens indre og langt ud i universet, i desperat søgen efter hvile. Rejsen der begyndte klassisk i første del, blev fragmentarisk og diskant i anden del, er nu blevet fuldt ud ironisk og distancerende, revisionistisk. ”Isen smelter!” lyder det advarende, for så at blive vendt rundt til ”vand i lungerne gør godt”.

Det er en fantastisk rejse, og noget unikt på det danske digtparnas. Lad der bare gå 8 år til næste samling, Stochholm – denne kan sagtens holde os beskæftiget indtil da!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter