0 kommentarer

Album Af Benn Q. Holm

af d. 6. juli 2008
Info
 
Sideantal

671

Udgivet

2002

ISBN

87-91293-00-6

 

“Album” strækker sig over ca. 30 år – fra 1971 til 2002. I løbet af de 30 år følger vi 3 familier med hovedvægten på de 3 næsten jævnaldrende drenge: Jon, Martin og Lars, som er 8-9 år ved bogens start. Ingen af de 3 får et let liv.

Jons forældre bliver skilt, han flytter på landet med sin mor, og da han er “anderledes” er han et let mobbeoffer i skolen. Jon uddanner sig til læge, men har i sit voksne liv svært ved at være sammen med andre mennesker. Han søger efter en mening med livet, ønsker at gøre gavn.

Martin forelsker sig allerede i gymnasiet voldsomt i Gudrun – som ikke er klar til et fast forhold. Gudrun svæver som skygge over hele Martins liv – alle de kvinder han møder, bliver vejet i forhold til Gudrun, og han har svært ved at finde ud af, hvad han egentlig vil i livet. Han er rodløs og rastløs, og drikker for meget.

Lars begår som ung sit livs fejltagelse: Han voldtager en ung pige. Denne handling kommer til at få afgørende betydning for hans liv, han kommer ud i kriminalitet, drikker for meget, tager narko… lander nederst på den sociale rangstige. Og det “på trods af” (eller måske på grund af) at han er vokset op i Rolsted familien, hvor faren i hvert fald udadtil har styr på tilværelsen – men i virkeligheden har han ikke styr på noget, er alkoholiker, flygter fra problemerne og overlader sine 3 børn til sig selv. Familien Rolsted er som familie dem, der er bedst beskrevet gennem bogen.

Bogen er lang – ja – men absolut ikke langtrukken. Den følger de 3 hovedpersoner og deres familier på en måde, så man får et rigtig godt indtryk af personerne. Hvordan de ydre faktorer spiller ind på, hvordan ens liv former sig – hvordan man bliver som menneske. De 3 familier har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre ved bogens start, men alligevel mødes medlemmer af familierne på forskellig vis gennem bogen. Den er godt skrevet, både sprogligt og handlingsmæssigt. Samtidig får man et godt indtryk af den tidsperiode bogen omhandler, f.eks. gennem den musik man hører i perioden.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter