0 kommentarer

Agterudsejlet af Christina Hesselholdt

af d. 13. juli 2014
Info
 
Sideantal

85

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3265-6

 

“Det var den overvældende ensomhed i den agterudsejlede sømands liv som medførte hans vanvid”. (s. 84)

Hovedpersonen, Camilla, læser dette i en ordbog, da hun slår op for at læse forklaringen på ordet “solitariness”. Citatet kan bruges som en nøgle til bogens handling. Udgangspunktet er den ensomhed, som Camilla føler efter at have mistet sin mor.

Vi møder Camilla i et sommerhus, som hun har arvet og nu prøver at gøre til sit eget. Hun skriver på “Dokument sort”, hvor hun bearbejder sine tab – manden er også gået fra hende! Dokumentet indeholder rørende og pudsige skildringer af familiemedlemmer, som på forskellig vis led af psykisk sygdom. Der er farmoderen, som bagte kager uden bagepulver, førte dialog med stemmerne i sit hoved og forsøgte at slå sig selv og sin datter ihjel. Og morfaren, der ligesom Camillas mor led af depressioner:

“Min morfar er gået i stå foran flisegangen til sit hus, det er december, han har stået der så længe at hans hænder er blevet hvidgule. Han grubler over alle de installationer der kan gå i stykker, oliefyret sivebrønden ovnen vandvarmeren.” (s. 26-27)

Indimellem ses der stort på tegnsætningen, og teksten får karakter af bevidsthedsstrøm, som hos den ældre forfatter, Virginia Woolf. I sidste halvdel glider vi ind og ud af bevidstheden på flere personer i handlingen: Veninderne Alma og Alvilda og mændene Edward og Kristian.

For mig knækker bogen over i to halvdele: Den første del i sommerhuset, hvor vi følger Camillas refleksioner – og anden del, hvor Camilla er taget med Alma til New York, og hvor hun i forsøget på at komme videre i sit liv, har en affære med en gift mand. I denne del følger vi også vennernes refleksioner.

Jeg synes ikke, at sammenhængen mellem de to halvdele er overbevisende. Det kan skyldes, at jeg ikke har læst de tre første bøger i fortællingen om Camilla. (“Agterudsejlet” er sidste del af en “læsekreds” med hende som hovedperson). For så vidt kunne jeg fint nøjes med Camillas synsvinkel, men der er ingen tvivl om, at Hesselholdt har en pointe med at ville sætte hende i den større sammenhæng, som vennernes synsvinkler bidrager med.

Hør f.eks. hvad veninden Alvilda fortæller fra en bog af Iris Murdoch: “I Et afhugget hoved (som Camilla har lånt mig) lever personerne med ulåste hoveddøre, eller de har alle sammen nøgler til hinandens huse, og derfor løber de bestandigt ud og ind af hinandens huse, og de løber ind i hinanden, i hinandens huse. Og denne pivåbenhed er selve stemningen i romanen” (s.79)

Referencen til Murdoch kan indikere, at Hesselholdt gerne vil vise vores forbundethed med de mennesker, vi lever i blandt – at vores bevidstheder måske ikke er så forskellige eller afgrænsede, som vi kunne tro. Samme indikation får vi i sidste kapitel, hvor Camilla står “ved reolens bredder og bemærker at en del vraggods er flydt ind.” Her skrives metaforisk om bøgerne og litteraturen som et hav af bevidsthed, vi kan spejle os i og opleve forbundethed med.

“Agterudsejlet” får fire stjerner, som især gives for de fremragende skildringer af Camillas familiemedlemmer i bogens første halvdel.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter