0 kommentarer

Agathe af Anne Cathrine Bomann

af d. 29. maj 2017
Info
 
Sideantal

112

Udgivet

2017

ISBN

9788793383210

Originaltitel

Agathe

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Vi møder vores hovedperson i hans slutning på sin karriere. Han ser frem til at gå på pension, dog uden at han egentlig ved hvad al den fritid så skal bruges til. Han har ikke lagt planer for fremtiden, men han glæder sig alligevel til at stoppe med at høre på alle de mennesker der kommer i hans konsultation, for han er keder sig faktisk bravt. Han vil ikke tage flere patienter ind og han tæller ned i forhold til hvor mange samtaler han har tilbage med folk. Men hans sekretær sørger alligevel for at der er en ny patient som får en tid og den patient viser sig at være noget mere spændende end først antaget.

Vi kommer også bag om hovedpersonen når han besøger sin sekretær privat, for at tale med dennes mand, som ligger døende i sygeseng. Når han bager en kage til en ellers ukendt nabo, der viser sig at være død og når han begynder at rydde op i sit hjem der stadig rummer mange minder fra hans forældre.

Man er med ham hele vejen og man kan hurtigt fornemme at han egentlig gerne vil have meget mere ud af sin tilværelse. Og på hans egen lidt akavede facon lykkedes det ham faktisk.

Det er en rigtig dejlig bog at læse. Den fanger med det samme, sproget er letlæseligt og man får hurtigt et personligt forhold til hovedpersonen.

Bogen er forfatterens debut roman og rent personligt håber jeg at hun vil skrive flere, for jeg er i hvert fald fan indtil videre! Hun har tidligere fået digte udgivet, dem har jeg dog ikke haft fornøjelsen af.

En bog som jeg helt klart vil anbefale alle at læse. Der er noget “feel good” over den, noget livsglæde og noget eftertænksomhed. Og det er rart at få en vinkel på en hovedperson som er oppe i årerne men som stadig ønsker at møde kærligheden, hvad enten den er planlagt eller ej.

Bogen har efterladt et stort indtryk hos mig omend den ikke er særlig lang. Jeg håber rigtig mange vil stifte bekendtskab med “Agathe”!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter