0 kommentarer

Afgrunden af Kim Leine

af d. 24. november 2015
Info
 
Sideantal

596

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-15798-7

Udgave

1.

 

Kim Leine bør gå til bekendelse og indrømme, hvilken djævel han har solgt sin sjæl til for at få lov at skrive så forbandet godt. “Profeterne i Evighedsfjorden” er et hovedværk i nyere dansk litteratur – hvad betitler man så “Afgrunden”, der er endnu bedre?

Handlingen er medrivende og original. Persontegningen er så indlevet, at karaktererne træder frem i 4-5 dimensioner (tanker og lugte inklusive). Scenerierne er udmalet, så de føles selvoplevede. Men det bedste er Leines sprog, der når nye højder af udansk lidenskab og desperation. Man suges gennem de 600 sider og spyttes udmarvet og lykkelig ud på den anden side.

Kaj og Ib Gottlieb er tvillingebrødre og hinandens soul mates og rivaler, sønner af en pensioneret, lettere alkoholiseret rektor. I 1918 drager de til Finland for at deltage i borgerkrigen på de hvides side mod de røde. Blodbadet og grusomhederne synes uden ende, men man kan jo vænne sig til meget, selv at stå vagt ved koncentrationslejre, hvor folk sultes ihjel, og at henrette ubevæbnede kvinder. Brødrene klarer sig.

Tilbage i Danmark er det fredstid, men noget ukendt er groet frem i de to nu voksne fyre. Kaj har svært ved at finde gud og troen i sit teologistudium, ej heller kvinderne har han held med, selv om Regensens vilde liv byder på alle muligheder. Ib bliver færdig som læge, men håndterer patienternes liv med livsfarlig skødesløshed. Lige så effektive de var i krigen, lige så rådvilde er de i fredelige Danmark.

Endelig, endelig lykkes Kaj med en pige efter meget fumleri med tingesten og et præservativ med den gådefulde instruktion: “Kun til profylaktisk Brug.” Sara er varm, våd og villig; Kaj indser til sin forbløffelse, at “Det er næsten bedre end krigen.” Herefter får han taget på de satans kællinger, også i den grad.

Ibs præferencer udi mennesker og kønsliv er anderledes, farligere, han lokkes mod sindets fjerne afkroge, bliver læge på Sankt Hans og forstår pludselig alting meget bedre.

Bogens lange midterstykke består af en række sepiatonede glimt fra brødrenes liv i mellemkrigsårene; København, Leipzig, Paris; charmerende og uskyldigt, men samtidig tintet med en vældig kynisme, opstået af en åndelig følelsesløshed, der måske er plottets egentlige omdrejningspunkt. Det er som at se en hyggelig, gammel film gennem en deprimeret mands øjne.

En ny krig bryder ud; omsider. Tyskerne besætter Danmark, Kaj og Ib tilslutter sig begejstret modstandsbevægelsen, nu skal der kæmpes. Krig er deres metier, deres besættelse. Begge fornemmer, det kan ende galt, og læseren fornemmer, at netop heri ligger attraktionen. Kun døden giver livet mening.

Leines hæsblæsende, dystre krigsepos er verdensklasse. Klemtende sporvogne, cigaretter og erstatningskaffe, svedig elskov i sure dyner, ferietabletter, der holder alle vågne, cyankaliumkapsler i lommen, en Luger i hånden. Solidaritet og afstumpethed.

Det er stadig som at se en gammel film, den er bare ikke særligt hyggelig længere.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter