0 kommentarer

Afgrunden af Kim Leine

af d. 23. oktober 2015
Info
 
Sideantal

596

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-15798-7

Udgave

1.

 

Dette er den anden bog jeg læser af Kim Leine, og det er bestemt ikke den sidste. Han skriver i et dejligt sprog, man har lyst til at læse videre bare for at få lov til at smage på alle disse smukke ord, men læs selv.

Citat: “Han bliver siddende og kigger ud af droskevinduet et stykke tid. Tomhed. Ja. Regnen
der danner draperier der bølger i vinden som store tæpper, gaslygternes trygge gule lys, det
kolde og piskende mod de varme øer af lys, de blanke fortove hvor regnen springer op,
rendestenene der gurgler veltilfreds, panserbasser der står og vegeterer i portåbninger med
hjelmen trukket ned i panden, enlige natteravne der krummer sig mod regnen med frakkeslagene
foldet op om ansigtet. Hestehovene slår metallisk mod brostenene, hjulene snurrer rundt og
pisker regnvand op i lange fremadgående sprøjtene buer, affjedringen knirker rytmisk.
Undertiden snøfter et bilhorn, så trækker drosken lidt ind, den holder tilbage, og bilen
gasser op og overhaler dem, hornet snøfter en hilsen idet den passerer dem.”
Man følger tvillingerne Kaj og Ib fra de sammen rejser til Finland for at gå ind i den finske borgerkrig. Forinden kan man som forord læse Gestapos rapport fra Shellhuset om Kaj Gotliebs fald ned af en trappe og deraf følgende død og Rigshospitalets journal om Ib Gotlieb som får hjertestop sandsynligvis efter en konfrontation med tysk politi. De to brødre dør med ganske få timers mellemrum i en alder af 47 år.
Man følger dem under krigen i Finland og får på en helt speciel måde et indblik i den vanvittige borgerkrig. Krig forråer de kæmpende soldater, ingen tvivl om det. Brødrene vender hjem fra krigen tilsyneladende uskadte. Kaj læser til præst og Ib læser medicin. Deres gamle far bor alene i et hus nord for København. Han har en husbestyrerinde til at hjælpe med de daglige gøremål. Tvillingerne syntes ikke om denne kvinde, og pludselig en dag myrder de hende og kaster liget i Øresund. Når de siden bliver spurgt om deres kendskab til hendes forsvinden, er de fuldstændigt uvidende. De bliver begge gift og bor sammen med adskillige kvinder. De er meget afholdte, dog kan man læse mellem linjerne at Ib muligvis tager livet af nogle patienter.
Kaj bliver aldrig færdig som præst. Han bliver derimod udenrigskorrespondent ved Ekstra Bladet, og rejser som sådan rundt i hele Europa. Især Tyskland hvor han bliver indlogeret hos et ægtepar. Manden er Gestapo officer og konen er jøde og Kajs elskerinde. Han oplever igennem dette ægtepar mellemkrigstiden på godt og ondt. Mest ondt.
Ib bliver færdig som læge og læser psykiatri og ender som overlæge på Sankt Hans hospital.
De er begge modstandsfolk under besættelsen, og de er begge fuldstændigt frygtløse eller
ligegyldige med deres liv.
En rigtig god bog som jeg kun kan anbefale.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter