0 kommentarer

Affæren af James Patterson

af d. 3. oktober 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

300

Udgivet

2010

ISBN

978-87-638-1374-7

Originaltitel

The quickie

 

Jeg har læst de fleste bøger af James Patterson som er oversat til dansk, og synes han er eminent til at skrive spændende krimier, så det var med stor glæde at jeg så at der blev udgivet to nye bøger af ham.

Hovedpersonen er Lauren Stillwell, som er chefefterforsker i New York politi og gift med Paul, som indtil for nylig har været den perfekte ægtemand. En eftermiddag ser Lauren dog Paul forsvinde ind på et hotel med en smuk kvinde, og så tager hendes liv ellers en drejning. Lauren kan pludselig se at Paul har været anderledes overfor hende i en periode og hun mistænker derfor at han har en affære med kvinden. Lauren får indledt en affære med en anden politimand, men Paul opdager denne forbindelse. En aften hvor Lauren er hjemme hos kollegaen møder Paul op udenfor, slår kollegaen ned og putter ham ind i bilen og kører bort. Lauren er målløs og følger efter Paul. Hvad er der sket med kollegaen? Vil Paul vide af hende nu hvor han ved hun har været ham utro?

Bagsiden af bogen ligger op til en spændende krimi, men det er ligesom den aldrig rigtigt fangede mig. Handlingen er dybt utroværdig, men det kan faktisk gå, hvis så bare krimien er ulideligt spændende – her dumper bogen desværre så også. At kalde den bog en thriller er derfor efter min mening nærmest “falsk reklame”, for er det en thriller så bør læseren sidde klistret til bogen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter