0 kommentarer

Æter: en forestilling og en udstilling om omvejen & øjeblikket af Inger Christensen

af d. 18. april 2012
Info
 
Sideantal

87

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-11787-5

Originaltitel

Æter: en forestilling og en udstilling om omvejen & øjeblikket

Udgave

1.udgave

 

Man kan næsten ikke blive andet end bekymret, når man på omslaget læser, at den store digter Inger Christensen lavede dette dramastykke på opfordring – en bestillingsvare, gys! Heldigvis er man jo i gode hænder hos Christensen, og også denne form mestrede hun.

Forestillingen ”Æter” tog udgangspunkt i Horats’ sætning ”Ut pictura poesis (som billedet således digte)” (Bogens efterskrift). Dette passer vældig godt på teksten, der oftere minder mere om små billeder end om narrative forløb, som dramaet oftest består af. Fx er:

“Som en sky spejler sig i en vandflade/ Sådan spejler gaden sig i hendes krop./ Enhver der går forbi hende ser sig selv/ I hendes krops strømmende bevægelser./ I deres øjne antager hun skikkelse/ Af en stor flod de ikke kan sige nej/ Til at bade i. Selv om de ved at hun/ Kun bærer dem på billedet af en sky”

et smukt billede, men vanskeligt at genfortælle.
At stykket primært består af vidunderlige billeder, er et kæmpe plus. Det synes, at Inger Christensen kan udvælge de enkelte ord, som stod hun foran et kæmpe æbletræ og altid formåede at vælge de smukkeste, saftigste og sødeste æbler.

Er man til strukturalistisk litteratur, er der også rig mulighed for at gå i krig med sådanne læsninger. Teksten skulle skrives til et fastlagt, visuelt koncept med fastlagte, koreografiske principper og med udgangspunkt i tre dramatiske grundformer. Dette betød, at forestillingen bogstaveligt talt skulle ses fra to sider, og at der samtidig blev arbejdet med tre lag i form af forgrund, mellemgrund og baggrund, samt de tre dramatiske grundformer monolog, dialog og triolog. (http://havebackstage.dk/2011/11/25/overset-tekst-af-inger-christensen-udkommer-i-bogform)
Bagerst i bogen er både beskrivelse af og visuel gengivelse af de mange konstellationer, som ”Æter” indebærer. Også her er der rigeligt at komme efter.

Skulle man alligevel forsøge at komme med et praj om handlingen, kan jeg berette, at vi møder de gamle græske guder, der indgår i en form for moderne verden, men stadig er indfanget i jalousianfald og indhyllet af guld, marmor samt akacie- og oliventræer, som vi kender dem. Parallelt følger vi i første del Fruen, Vagten, Husholdersken og Adoptivbarnet, og også her udspiller sig et drama med mord, kærlighed og følelser i kog.

I anden halvdel møder vi Landmåleren, Arkæologen, Den gamle kvinde og Kvinden der er faret vild. Det er som om, den antikke verden her “graves” frem fra fortiden, og så alligevel på en måde allerede lever i verden. Og netop det at leve i verden og være til er, hvad Del 2 i højere grad end dramaet drejer sig om.

Del 2 er ikke så stærk som Del 1, men ”Æter” må alligevel have 5 stjerner – det kan ikke være anderledes, når Inger Christensens skrift er af ‘elfenben, sølv og blålig emalje’ og når ‘bladene lyser så sært i måneskin og lugter af æter’.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter