0 kommentarer

Ægtestand af Thomasine Gyllembourg

af d. 25. marts 2005
Info
 
Sideantal

234

Udgivet

1982

 

Fru Sophie er en god og dydig hustru efter bedste 1800-tals skabelon. Hun elsker sin mand, men Lindal er kølig over for sin unge kone. Da den lidenskabelige og unge Sardes just ankommet fra Frankrig træder ind i på scenen med brændende øjne og et udmærket klaverspil, sættes Sophies forsømte hjerte mod hendes vilje i brand.

Man føler sig hensat til romanbladet, når man læser “Ægtestand”. Romanen handler om kvindens afhængighed af og afmagt i ægteskabet. De kvindelige personer i bogen handler alle forskelligt trods deres amputerede muligheder og rettigheder. Men tonen er noget højtravende, og selvom kvindernes stilling beskrives som uretfærdig, er der en irriterende moralsk pegefinger, som virker upassende i en historie, der handler om, at følelser kan næres eller kvæles, men ikke styres med tvang.

Der er en del informative oplysninger om kvindernes vilkår i først del af 1800-tallet. Kvindernes livsbetingelser, romanens tone og den moralske pegefinger er en mærkelig blanding for den nutidige læser. Den meget gammeldags, romanbladsagtige tone, hvor personerne blusser og blegner og “raaber”, når de bliver emotionelle, er næsten ikke til at klare. Carolines, Lindals søsters, historie om et arrangeret ægteskab med en meget ældre, modbydelig og frivol baron fortæller uden omsvøb, hvor meget en kvinde var underlagt sin ægtemand, og hvor afhængig hun var af, om ægtefællerne passede sammen. En gift kvinde kunne praktisk talt ikke slippe væk, når hun først “sad i fælden”.

Den del af romanen, der åbenlyst går i struben på de umyndige kvinders vilkår, er bestemt læseværdig. Der gives en ganske overbevisende indførsel i livet som hustru, et liv som ellers ville være svært at forestille sig. Men den afsluttende trussel om ikke at lade sig besnære er ubærlig, når det nu er så indlysende umuligt for et følelsesmæssigt forsømt menneske at lade være.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter