0 kommentarer

Absurdistan af Gary Shteyngart

af d. 24. juni 2008
Info
 
Sideantal

413

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06207-6

Originaltitel

Absurdistan (amerikansk)

 

‘Absurdistan’ er den unge (født 1972) amerikanske (født i Leningrad, emigrerede med familien i 1979 til USA) jøde Gary Shteyngart’s anden roman og kan på mange måder sammenlignes med de lidt ældre amerikanske jøder (med de unge hippe stemmer) Jonathan Lethem (født 1964), Michael Chabon (født 1963) og den lidt yngre Jonathan Safran Foer (født 1977). Ophavet er interessant af flere grunde – de skriver alle ud fra en udpræget amerikansk vinkel, og ikke mindst jødisk. Det amerikanske element vendes der tilbage til. Spørgsmål om jødisk identitet, éns ophav, personlige historie og kultur, og ikke mindst frigørelsen fra denne, præger alle fire forfattere. Samtidig skriver alle fire forfattere rigtig godt og originalt med en fin fornemmelse for sproget. Et humoristisk element spiller også en stor rolle, ikke mindst selvironien og satiren, dog nok mest udpræget hos Shteyngart.
Jeg-fortælleren i ‘Absurdistan’, Misja Borisovitsj Vainberg nedskriver sin historie som en forklaring, undskyldning eller bøn til det amerikanske ‘Immigrations- og Integrationstjenesten’, idet han har mistet sin indrejsetilladelse og ønsker af hele sit hjerte at vende tilbage til det USA hvor han har studeret og boet i ca. 10 år. Misja er nemlig russer. Jødisk russer. Men ifølge ham selv er han “en amerikaner fanget i en russers krop”. Og hvilken krop – den 30 årige vejer 147 kg og fik sit øgenavn, Snack Daddy pga. sine madvaner:

“Jeg gjorde mig klar til måltidet på den sædvanlige måde: med gaflen i venstre hånd og min dominerende højre knyttet til en hård næve i mit skød, parat til at lange ud efter enhver der ville vove at tage min mad fra mig.”

Misja er ’tilbagekaldt’ til Skt. Petersborg af sin mafiafar, den 1.238 rigeste mand i Rusland, men ønsker kun at vende tilbage til sin elskede Rouenna, hans latino kæreste. De amerikanske myndigheder vil dog ikke lukke nogen Vainberg ind, eftersom papa har dræbt en ‘oklahomamand’ og derfor er persona non grata. Ved papas død øjner Misja dog muligheden for friheden via et mellemstop til ‘Absurdistan’, et lille ‘land’ ved det Kaspiske hav – men opholdet viser sig at vare lidt længere end planlagt.
Via det fiktive Absurdistan langer Shteyngart kritisk ud efter USA og dets kyniske magtpolitik. Denne del af fortællingen er parodisk, men det er som om luften går lidt ud af ballonen – dels fordi storpolitiske intriger inddrages (USA’s interesser, det militære-industrielle kompleks, storkapitalen), dels fordi lokalpolitiske intriger inddrages (to forskellige stammer, landets ressourcer) og dels fordi Shteyngart insisterer på at gøre ovenstående på en ‘sjov’ måde gennem Misja’s optik. Samfundskritikken mangler derved dybde og ender som en parodi uden relevans – den i starten grinagtige Misja bliver utroværdig og ender derfor karikeret, eksemplificeret ved hans stadige overforbrug af mad, alkohol og kvinder alt imens byen omkring ham ramler sammen.
Der er noget ‘forfatterskole’ over Shteyngart – og over de andre nævnte forfattere – hvilket ikke skal forstås som en kritik eller sammenligning med Forfatterskolen, men mere som skriveriet som håndværk, dvs. lidt opstyltet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter