0 kommentarer

Året har 16 måneder – Nordbrandts almanak af Jens Winther

af d. 7. august 2013
Info
 
Sideantal

261

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-14008-8

Originaltitel

Året har 16 måneder - Nordbrandts almanak

Udgave

1.udgave

 

“Året har 16 måneder” er en dyb og vidtspændende samtale mellem digteren Henrik Nordbrandt og journalisten Jens Winther. Almanak som undertitel er genialt, fordi samtalen hurtigt afslører, at årets måneder, lyset og vejret spiller en kæmpe rolle for Nordbrandts sind og digtning.
Almanakken starter med februar, som for Nordbrandt er håbets måned. Her begynder “opstandelsen” fra mørket; lyset begynder så småt at vende tilbage. Den værste måned er faktisk ikke engang den berømte november måned, der bliver ved. Der ER han helt død. Nej, overgangen til “døden” opleves værre i september og oktober, hvor forfaldet er på vej.

Digteren foretrækker Grækenlands og Tyrkiets stærke klare sol, frem for de lyse danske sommernætter, som er foruroligende uforudsigelige. Det samme gælder Danmarks hurtigt skiftende årstider:
“Man når aldrig at finde sig tilpas. Det minder mig selvfølgelig om, at livet går.”
Grækenland forandrer Nordbrandts liv. Senere bliver Tyrkiet hans favorit, fordi grækerne “råber og strides for meget”! I Tyrkiet finder han noget af den melankoli, som han selv indeholder, og som han specielt genkender i den tyrkiske musik.
Månederne kobles sammen med et tema. Man kommer vidt omkring persiske mystikere, osmannerne og meget andet. Ud over lyset og orienten har især stedet stor betydning. Den meget sensitive digter oplever fra barnsben af nærmest at være ét med stederne han rejser igennem. Med denne evne til at indtage og sanse sine omgivelser og dernæst fremkalde dem med sit personlige “kamera” fremkommer nogle af de digte, der har gjort mest indtryk på mig:

Jeg tror på stedet

Jeg tror på stedet, som ikke er: Sollyset der rammer
et blomstrende frugttræ på en mørk slette
et diset bjerg, forankret af våde telegraftråde

og skinnerne, som pludselig får noget at passere
-stedet der bliver et øjeblik
for i næste øjeblik atter at blive til et sted.
(Forsvar for vinden under døren, 1980)

“Året har 16 måneder” er intens læsning. Man bliver mættet, fordi man udover samtalens refleksioner også læser digte undervejs. Det er ikke en bog, man sluger på en eftermiddag, men en tilbagevendende vandring i Nordbrandts knivskarpe og til tider ensomme landskaber. Samtalen om danskerne i slutningen af almanakken er mindre spændende, men nok nødvendig for at afrunde.
Krasse Clements sort-hvide fotos af akkompagnerer samtalen godt. De virker som anonyme vidner på livets rejse. Uden glitter og sminke, som bl.a. den lille pige mod den ru betonvæg og det ensomme juletræ i en mørk baggård.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter