0 kommentarer

År to & tre af Carsten Jensen

af d. 21. december 2014
Info
 
Sideantal

230

Udgivet

1999

ISBN

87-621-0146-3

 

De fleste forbinder nok Carsten Jensen med de to rejsebøger “Jeg har set verden begynde” og “Jeg har hørt et stjerneskud”, eller måske med mammutværket “Vi, de druknede”, der med et trylleslag har gjort Jensen kendt ude i den store verden.

Selvom Carsten Jensen har høstet stor anerkendelse for sine nyere bøger (der også er ganske fremragende) gør man sig selv en bjørnetjeneste ved at ignorere Jensens tidligere værker, herunder “År to & tre”, der er en dagbogsoptegnelse/biografisk fortælling om et år af forfatterens liv (året 1998/1999), hvor Jensens datter Laura var to år.

I “År to & tre” følger vi Carsten Jensens liv mens han dels passer sit job som journalist og dels bruger tiden på at passe datteren Laura “med hvem jeg kun taler om de største ting” (side 6).
Carsten Jensen fortæller om rejser i Cambodia, om hans syn på Henrik Stangerups forfatterskab (der dør mens Jensen er i gang med at skrive sine dagbogsoptegnelser), om bøger på bestsellerlisterne, de film der vises i biograferne – og selvfølgelig om den aktuelle politiske situation i Danmark. Når det kommer til politik er Jensen nådesløs, men han formår alligevel at give et temmelig præcist indblik i hvordan Danmark så ud i slutningen af 90´erne.

Det primære fokus i bogen er dog hverken politik, litteratur og film, men derimod datteren Laura og hvordan det at blive far har forandret Jensens hverdag.
Carsten Jensen har med “År to & tre” bedrevet en dagbogsoptegnelse, der dels er velskrevet og dels giver et solidt indblik i hvordan Danmark så ud i slutningen af 90´erne (set med Jensens øjne).

Carsten Jensen har skrevet sin bog i et overbevisende sprog, han er velovervejet og man føler aldrig at bogen bliver kedelig eller ensformig.

Skal man absolut fremdrive noget negativt at sige er det, at der ikke er de store overraskelser i bogen, men det gør sådan set heller ikke så meget, for Carsten Jensen har skrevet en spændende bog, som jeg kun kan anbefale Jer andre at læse for at blive en anelse klogere på Carsten Jensen som menneske.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter