0 kommentarer

Åh af Philippe Djian

af d. 27. september 2014
Info
 
Forlag
Sideantal

199

Udgivet

2014

ISBN

978-87-91450-95-2

Originaltitel

Oh

 

Når man som læser stifter bekendtskab med en ny forfatter kan man enten blive positivt eller negativt overrasket over denne forfatters evner udi skrivekunsten.

Jeg kendte ikke til Philippe Djian før jeg fik denne bog mellem hænderne, og efter endt læsning må jeg indrømme, at jeg ville ønske, at jeg slet ikke havde indladt mig på dette bekendtskab. Det lyder måske som en hård dom, men det er ikke desto mindre sandt.

“Åh…” er fortællingen om den midaldrende Michele, der bor i nutidens Paris. Hun er fraskilt og bogen følger hende i en periode på en måneds tid. I løbet af denne måneds tid sker der en del i hendes liv, men desværre er intet af det særlig interessant eller overbevisende.

Ved bogens start er en mand brudt ind i Micheles lejlighed og har voldtaget hende. Uvist af visse årsager meldes det ikke til politiet, men Michele vælger dog at fortælle et par enkelte personer i omgangskredsen om overgrebet.

Romanen er en beskrivelse af Micheles forhold til sin eksmand, til den voksne søn, der nasser på hende, ligesom der også er lidet flatterende beskrivelser af Micheles forhold til svigerdatteren, der ifølge Michele både er fed, grim og løgnagtig.

Derudover indeholder bogen beskrivelser af Micheles affære og sexlege med naboen Patrick, der viser sig at være Micheles voldtægtsmand.

Jeg har sjældent læst så usympatisk en bog som “Åh..”. Usympatisk fordi bogen indeholder nedladende beskrivelser af andre mennesker, især kvinder står for skud. Det er lige før man kunne forledes til at tro, at forfatteren har valgt nedfælde sine egne antipatier mod kvinder i en bog – og så kalde skidtet for en roman for derefter at kunne påberåbe sig, at hele moletjavsen er opdigtet og dermed usandt.

Udover den nedladende tone er personerne meget karrikerede og generelt set er personernes følelsesliv meget utroværdigt beskrevet (bl.a. fordi det er overfladisk).

Jeg finder det endog meget vanskeligt at skulle sige noget positivt om denne bog; og den eneste anbefaling jeg kan komme med er, at man bør undgå denne bog for enhver pris – den er ganske enkelt ringe skrevet efter enhver tænkelig standard.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter