0 kommentarer

Åben himmel af Jeppe Krogsgaard Christensen

af d. 26. marts 2014
Info
 
Sideantal

163

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-15716-1

Originaltitel

Åben himmel

Udgave

1.udgave

 

Rock- og litteraturanmelder Jeppe Krogsgaard Christensen har begået en handy lille bog med 16 kapitler om forskellige mennesker forskellige steder i livet, forskellige steder i København – dog med den fællesnævner, at alle historier udfolder sig omkring det store skybrud i København i 2011.

Flere af historierne væves ind i hinanden, så personerne deltager i flere historier, nogle gange som hovedperson og nogle gange som biperson. Flere steder krydses deres veje på kendte geografiske steder i København (ret hyggeligt, man kan så at sige følge sporene) – og ofte flettes deres liv umærkeligt ind i hinanden. Den studerende, der har rengøringsjob på et bordel for at tjene til billetten til Roskilde, familiemoderen, der af uransaglige årsager får trang til at gense sin tidligere voldelige samlever, og den senile kunstner Inger, der hele sit liv er på jagt efter dét.

Bogen kom ikke ind under huden på mig. Jeg stod så at sige ved vandkanten og så skibet gynge op og ned – snart med kurs mod den ene kyst, snart med kurs mod den anden. Måske er det meningen, at skibet aldrig skal i havn, måske er det op- og nedturene, der er selve rejsens formål.

Dog kan jeg godt lide ideen om at zoome ind på en gruppe mennesker et givet sted en given dag og skildre hver deres virkelighed. Når jeg f.eks. er på en genbrugsplads, tænker jeg tit på, at alle der kommer her, har en historie, et liv som ballast til det, de er her for at smide ud. Eller et villakvarter, hvor man bor side om side med familier, hvis historie man kun kender overfladisk.

Alle har vi vores drømme og vores udfordringer, men menneskene i “Åben Himmel” var for flagrende til mig. Undskyld Jeppe Krogsgaard Christensen – jeg er ikke litterært moden til dit univers.

 

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter