0 kommentarer

A user’s guide to neglectful parenting af Guy Delisle

af d. 29. januar 2018
Info
 
Sideantal

192

Udgivet

2013

ISBN

978-1-77046-117-8

 

Guy Delisle tager et afbræk fra rapporterne for diverse skumle lande, for med stort glimt i øjet at fortælle om hans meget uheldige måde at opdrage sine børn på. Forsiden giver et godt fingerpeg om hvad der venter.

Sjovt nok kommer ingen af børnene til skade, ikke fysisk i hvert fald, selvom de nok får et kraftige hak i de små barnesjæle. Farmand Delisle er noget af en spasmager og det giver børnene nogen chok der, selv for en voksen, ville være traumatiske. Han driver sine spøjse indfald langt ud over kanten: sønnike ser på mens Guy afgrener et træ med en motorsav. Guy slukker for klingen, men ikke for motoren, trækker sin hånd op i ærmet, skriger og smider saven fra sig. Knægten flygter skrigende ind til sin mor. Men Guy er ikke færdig, han smider sig i en pøl mørk olie, der skal illudere blod og ligger og venter på at familien skal komme ud. Gad vidst om han ikke har digtet lidt på den situation. Om ikke andet må man håbe det for børnenes skyld.

Tegningerne er bevidst grovere end i forfatternes andre værker, – sikkert for at distancere sig fra de mere seriøse fortællinger om liv i diktaturstater som Burma og Nordkorea. Her er stregen mere primitiv, det nærmer sig ‘troldkarlen kogle’ som kørte i bassebladet i en del år.

Dybde er her ikke meget af, men let underholdning kan også gøre det.

 

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter