0 kommentarer

A Knit Before Dying af Sadie Hartwell

af d. 10. juli 2020
Info
 
Sideantal

281

Udgivet

2017

ISBN

9781496713704

Originaltitel

A Knit Before Dying

 

Jeg lærte at strikke af min mor. Med en kop te ved fjernsynet strikkede vi varme trøjer til vinteren. Mine egne børn ville ikke lære det .

Denne her bog handler om Josie som forlod New York og flyttede hjem til Dorset Falls for at tage sig af sin onkel, Eb, der ved en trafikulykke mistede sin kone, Cora og brækkede benet. I stedet for at afvikle Cora’s forretning besluttede Josie at føre den videre, Miss Maple Knits. Det viser sig, at området har en række kvinder, som nyder at være sammen og strikke, hækle og lave håndarbejder mens de drikker te, snakker og nyder samværet. Josie føler at hun er kommet hjem.Bogen beskriver diverse skærmysler i et mindre samfund hvor alle kender alle; som familiekrigen mellem Eb og Roy på nabo gården.

Josie har udlejet den anden forretning i hendes bygning til en antikvitetsforretning. Et par dage før Lyndon åbner finder Josie ham myrdet mellem alle antikviteterne, som han endnu ikke havde fået ordnet. Så spørgsmållet er hvem vil dræbe en nytilflytter? En ny forretning er en måde at tiltrække turister og andre forretninger. For hvad er der at lave i et lille landsbysamfund langt fra storbyen?
Josie købte af Lyndon en kasse med hæklede klude fra Bea’s hjem, hun forsvandt sporløst for over 40 år siden.
Et gammelt og et nyt mord, hænger det sammen? Josie opdager hvem, hvad og hvorfor ved hjælp af en klud som ser ud som et barn’s første hjælpeløse forsøg at hækle.

Lidt fantasifuldt men hyggelig atmosfære og stærke kvinder. Hvis jeg falder over den anden bog i serien vil jeg nok købe den. Let læst på engelsk.

 

Bogen kan p.t. ikke lånes på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter