0 kommentarer

A hat full of sky af Terry Pratchett

af d. 18. oktober 2011
Info
 
Sideantal

352

Udgivet

2004

ISBN

978-87-21-02896-1

Originaltitel

A hat full of sky

 

Der er gået 2 år siden Tiffany smed feernes dronning ud af kalklandet og nu er hun ved at samle sine ting sammen til at gå ud at tjene.

Normalt tager pigerne i landsbyen ud at tjene som tjenestepiger, men Tiffany er anderledes. Hendes mor og far tror, at hun tager ud for at tjene den aldrende Miss Level oppe i bjergene, men de ved ikke at Miss Level er en heks og at Tiffany skal i lære som en heks.

I løbet af de 2 år der er gået siden sidste gang vi hørte fra Tiffany har hun lært sig at se sig selv udenfor sin krop. Noget hun ikke har nævnt til Miss Tick eller andre, men noget andet har bemærket det: en hiver. Den har ledt længe efter en ny krop at bo i og Tiffany er lige hvad den kan bruge. Så da Tiffany tager af sted mod bjergene er det med en hiver i hælene og inden længe har den indhentet hende.

De små blå mænd er ressourcefulde, men hvordan finder man noget man ikke kan se og hvordan kæmper man mod noget, man ikke kan slå ihjel?

Det tog denne bog lidt længere at komme i gang, den skulle lige skubbes lidt men hvis du flytter en karakter fra de vante omgivelser kan du dårligt slippe af sted med ikke at beskrive det nye. Jeg nød den anden halvdel af bogen enormt meget, for det er tydeligt at Pratchett har nydt at skrive om Tiffanys eventyr i bjergene. Og så er jeg vild med udviklingen hos de små blå mænd.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter