0 kommentarer

A Fraction of the Whole af Steve Toltz

af d. 12. september 2009
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

711

Udgivet

2008

ISBN

978-0-241-14390-2

 

Jeg har tidligere med stor fornøjelse læst bøger, som var været indstillet til Man Booker prisen, men denne her kan jeg nu ikke anbefale. Grunden til at jeg blev færdig med den var, at det var den eneste bog jeg havde med på en lang flyvetur.
Dette er en bog fra Australien skrevet om og af Jasper Dean efter at han blev fængslet. Man følger med i alt hvad der ledte op til at han blev fængslet – det begynder med bedsteforældrene og fortsætter med at gå ned ad bakke.

Det går sådan set ud på det følgende: “i løbet af næsten hele mit liv kunne jeg aldrig finde ud af om jeg burde have ondt af min far, ignorere ham, beundre ham, fordømme ham eller myrde ham…”
Det er om en familie, som ikke fungerer af mange forskellige årsager. En af dem er, at Jasper’s onkel, Terry, er en “Australsk helt” som myrdede korrupte sportsfolk indtil han selv blev dræbt af politiet. Så børnene leger ‘Terry imod politiet’ i stedet for røvere og soldater. “Det er et faktum, at hele Australien afskyer min far mere end nogen anden, lige så meget som de forguder hans bror, min onkel, mere end nogen anden”
Jasper’s far, Martin, er impulsiv og meget svingende, han skulle aldrig have haft lov til at have børn; skiftevis tager far’en Jasper ud og ind af skolen, men hans far mener, at han er filosof og børn ikke skal skoles, men lære at bide stoltheden i sig for at overleve.
Martin lå flere år i koma som barn (det virker som noget forfatteren har hugget fra ”Bliktrommen” af Günther Grass).

Bogen er skrevet med anstrengt humor for eksempel forsøget på at få udgivet “En håndbog i kriminalitet” skrevet af en forbryder, som er flygtet fra fængslet og derfor kan navnet ikke offentliggøres før i sidste øjeblik, så på forlaget går man ud fra at det er Terry, der har skrevet den det medfører så at den egentlige forfatter begår selvmord.

Bogen er alt for lang og en pine at komme igennem.
Jeg ville give den minus stjerner hvis det var muligt – hvad det ikke er, så den får 1.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter