0 kommentarer

A Clockwork Orange af Anthony Burgess

af d. 2. august 2006
Info
 
Sideantal

160

Udgivet

1972

Originaltitel

A Clockwork Orange

 

Er denne roman virkelig fra 1962? Den gang var verden da helt ukompliceret.
Alligevel kunne Anthony Burgess skrive en rå roman om Alex og hans bande. De er på stoffer, slår folk ned for sjov – og så taler de deres helt eget sprog, kaldet natsat.

Det er uvirkeligt, og det er skræmmende. Det er unge på kant med alting og med normer, der ligger milevidt fra samfundets. Det kunne være indvandrer-børn i Paris, Ishøj eller Vollsmose i 2006. Men det er altså unge amerikanere i 1962. Forældrene ser magtesløse til sammen med den kommunale sagsbehandler.
Alex bliver dømt for mord, og så følger en grotesk beretning om en ny behandlingsmetode. Han får medicin og bliver tvunget til at se film med meningsløs vold i timevis. Denne tortur fortsætter i 14 dage, så Deres Ydmyge Fortæller (DYF) – som Alex højtideligt kalder sig selv – nærmest er hypnotiseret.

”A Clockwork Orange” er filmatiseret af Stanley Kubick, men den lille bog på 160 sider er en helt speciel oplevelse. Der er fire sider natsat-ordliste bag i bogen, og det tager sin tid at oversætte Alex’ fortælling. Læs her denne beskrivelse af en lærer, som banden overfalder:
“Han så malenkigt puklig ud, da han viddede os fire… i en meget høj læreragtig golods.”
Malenkig = lille, bitte. Puklig = bange. Vidde = se. Golods = stemme.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter