0 kommentarer

80 år med Gud af Johannes Sløk

af d. 12. januar 2013
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

176

Udgivet

1996

ISBN

87-583-0944-6

 

Mennesket passer ikke ind i verden.
Det er Johannes Sløks gammelkendte budskab. Og man ville blive meget overrasket, hvis det modsatte blev sagt i denne lille samling essays, udvalgt og redigeret af Niels Grønkjær og Kjeld Holm.

Samlingen er et miniportræt af et langt forfatterskab, der udkom i anledning af Sløks 80 års fødselsdag i 1996. De ni essays har ikke tidligere været udgivet til den store offentlighed, men henvender sig til enhver, der gider tænke over, hvad det egentlig vil sige at være menneske.

Bogen viser noget af den formidable spændvidde, der var karakteristisk for Aarhus-professoren. Læseren møder selvfølgelig de gamle Sløk-venner: Sokrates, Platon, Kierkegaard, Shakespeare, med hvem han har ført en næsten livslang diskussion. Sløk er polemisk, ironisk, kynisk og ligefrem.

I essaysamlingen analyseres ’Uvejret’ hos Shakespeare. Sløk oversatte ’The Tempest’ til ’Uvejret’ og ikke kun ’Stormen’ som vanligt. Her er en afdækning af det meteorologiske aspekt i Shakespeares dramaer, som gør rede for brugen af døgnets tider og naturkræfternes overensstemmelse med de menneskelige stemninger i dialog og handling.
Også her stemmer tolkningerne overens med forfatterens grundsyn, når han skriver:
”I sin første funktion er uvejret nemlig den sædvanlige verdens sammenbrud og fremkomsten af en rent destruktiv anti-verden, uvejret er den kosmiske manifestation af den fundamentale forbrydelse, der får menneskelivet til at synke sammen i intet.”

Såvel kendere som lægmænd vil få noget ud af denne bog, for den rykker hele tiden i vor gængse opfattelse af alting omkring os.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter