0 kommentarer

8% af ingenting af Etgar Keret

af d. 20. oktober 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

188

Udgivet

2006

ISBN

87-02-04011-5, 978-87-02-04011-1

Originaltitel

Anihu

 

En bemærkelsesværdig israelsk fortæller er tilbage med nye fabulerende noveller. I 2002 fik vi på dansk ”Buschaufføren der ville være Gud – og andre historier”, og her er så anden samling fra samme pen. Hele 31 små noveller er proppet ned i denne lille diskrete grå bog, der handler om det allerstørste, selve livets fortræffeligheder.

Keret viser hvordan selv de mindste ting radikalt kan ændre hele historien og dermed verden. Og der er lige meget om det er historier om selvmordsbombere, om talende fisk, om fede kvinder eller om flaskemænd. Det er mere måden vi går til livet på, end selve livet selv der bestemmer om vi bliver lykkelige. Keret er ikke moralprædikant, der vil fortælle os, hvad vi skal mene, i stedet eksemplificerer han sine pointer med humor og stor prosamæssig kontrol. Sproget flyder lystigt, det er hverdagsdansk, enkelt som novellernes indhold, men det bliver aldrig banalt.

Allerede den første historie viser, hvor Keret vil hen med vores forestillinger om det gode liv: En mand får en ny (lækker) kæreste, og alt er godt indtil den aften, hvor han finder ud af, at den underskønne forvandler sig til en lille fed, øldrikkende, sportseende mand. Så bliver parforholdet endnu bedre, for han bliver hurtigt gode venner med den tykke. Nu kan han både have en lækker kvinde om dagen, og en ølbuddy om natten!

Livet kan ikke kontrolleres, men man kan lære at elske det, det gør Keret, og det gør læseren også efter de 31 fortællinger. Veloplagt og stærkt underholdende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter