0 kommentarer

Pol Pots smil Af Peter Fröberg Idling

af d. 17. oktober 2016
Info
 
Sideantal

264

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-06894-8

Originaltitel

Pol Pots leende, oversætter: Niels Lyngsø

 

Semidokumentarisk gyser der gennem 259 scener fortæller om folkemordet i Cambodja.

Oplysende og vinklet med et mesterligt øje for forskelligheder, – der fortælles både via interview med overlevere, ofre såvel som dignitarer fra partitoppen. Og gennem et hold svenske gæster der besøgte landet i 1978, og her kun oplevede det som man ønskede de skulle se. Forfatteren stiller det store spørgsmål, hvordan kunne et hold godt begavede svenskerne se uden at se? Et spørgsmål som er bogens centrale, men som fortællingen må nærme sig fra mange forskellige vinkler og alligevel aldrig kan tilvejebringe et klart svar på, da et sådant ikke findes.

Selv et folkemord er ikke sorthvidt.

Naivt troede jeg at være oplyst om Cambodja efter at have læst et par værker om de røde khmerers revolution. Men der er ikke mange fortællinger der ikke lider under at være farvet politisk, og derfor ikke er sandfærdige. De giver et bud på en sandhed der som regel entydig, hvilket Idling netop får vist at sandheden langt fra er. Han belyser den komplekse virkelighed, samtidig med at han bruger sin magt som fortæller til at gendigte intime situationer fra Pol Pots liv. Sammenblandet med klip fra den svenske delegations skriverier i kommunistbladet, gendigtninger, egne observationer og øjenvidneberetninger, får han opstillet et bredspektret billede af den cambodjanske historie. Alt er gennemresearchet idet Idling selv er rejst til Cambodja for at mærke efterveerne, der stadig er allestedsnærværende her mere end tyve år efter forbrydelserne. Det er svært at sige hvornår Idling skriver bedst: I hans egne beskrivelser af Cambodja i nutiden, eller når han springer over i det halvt skønlitterære og fortæller gennem partimedllemerne. Idlings evner som forfatter er af en anden verden.

I sjælden grad en lærerig læseoplevelse.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter