0 kommentarer

26a af Diana Evans

af d. 27. oktober 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

307

Udgivet

2010

ISBN

978-87-992385-3-8

Originaltitel

26a

 

I en periode på ca. 25 år følger vi familien Hunter, der bor i London – nærmere bestemt Waifer Avenue 26a. Familien består af: moderen Ida, der er immigreret fra Nigeria, faderen Aubrey, der har et meget svingende humør og børnene Bel, Kemy og tvillingerne Bessi og Georgia.

Bogens egentlige hovedpersoner er Bessi og Georgia, der gennem det meste af opvæksten holder sammen i tykt og tyndt. Når tvillingerne sidder på deres værelse på kvisten, deler de drømme om at starte deres egen virksomhed, ligesom de er enige om at have en god portion afsky overfor deres far, der bliver mere ondskabsfuld som årene går. De er også enige om at have mere sympati for deres mor på trods af at moderen i længere perioder er mentalt fraværende, fordi hun længes efter sit hjemland, som hun måtte flygte fra for at undslippe et tvangsægteskab.

På trods af tvillingernes tætte forhold ændres tingene radikalt efterhånden som pigerne vokser op. Bessi er en indadvendt og stille type, hvorimod Georgia er udadvendt og rejselysten.

“26a” er fortællingen om tvillingernes opvækst i et dysfuntionelt hjem, og det er en historie om at finde sin egen identitet.

Desværre synes jeg, at flere af hændelserne i bogen er urealistiske og jeg når ikke rigtig at komme ind under huden på bogens hovedpersoner. Bogens forældrepar, Aubrey og Ida, står klart og overbevisende beskrevet, men det opvejer ikke for at flere dele af bogens hændelsesforløb er urealistisk og at tvillingerne er meget lidt overbevisende beskrevet.

På trods af at forfatteren har talent for at skrive – sproget er fint uden at være fremragende – så kan jeg desværre kun give denne bog 2 stjerner og håbe på at næste bog har et mere realistisk hændelsesforløb og nogle hovedpersoner, der er bedre beskrevet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter