0 kommentarer

16 år i fængsler af Preben Lund

af d. 25. august 2011
Info
 
Sideantal

203

Udgivet

2003

ISBN

87-11-29087-0

 

Preben Lund har været ansat som fængselsbetjent og fortæller om sin hverdag blandt de mennesker, som samfundet har ansat ham til at passe på.

De indsatte repræsenterer en broget skare – fra børnepilleren til bankrøveren, narkomanen, lægen og forretningsmanden, der blev lidt for smart. Der er psykopater, barske børster, bangebukse, nogen der har det hele i munden og nogle, der græder hele tiden.

Også de ansatte er forskellige, og nogle holder sig strengt til reglerne, mens andre bruger deres sunde fornuft og får hverdagen til at glide, selvom man kommer lige ud på kanten af, hvad loven siger i forhold til fangerne.

Preben Lund fortæller bl.a. om et tilfælde, hvor han og en kollega gav en forkølet fange en rom-toddy, selvom fangerne ikke må drikke spiritus i fængslet og om, hvordan han en gang, han ledsagede en fange på udgang, gav manden og hans kone en halv time at hygge sig i, mens han vendte det blinde øje til.

Jeg tror ikke det er et let job at være fængselsbetjent, men med medmenneskelighed og humor ser det ud til at Preben Lund har været glad for sit arbejde og har formået ikke at tage de triste skæbner med hjem, men gjort en positiv forskel hvor han kunne.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter