NYESTE
Født:
Danmark

Michael Kousgaard

Michael Kousgaard er oprindeligt fra Næææstved, men de lange, sydsjællandske vokaler er næsten forsvundet efter 20 år i det Vestjyske, helt derude, hvor militærets bomber på Kallesmærsk Hede ved Oksbøl af og til lyder som torden i det fjerne.

Han blev uddannet regnskabsassistent i 1997 i et ingeniørfirma. Lærepladsen blev de næste 8 år skiftet ud med 3 andre regnskabsstillinger, inden han i 2005 blev selvstændig med egen bogholderi- og administrationsvirksomhed, Fokus.

Trangen til at skrive børnebøger dukkede op, da hans datter var 3 år. Hobbyen blev hurtigt lagt til side igen, men 9 år senere, i 2013, dukkede det glemte USB-stik med skriverierne frem af gemmerne. Han læste det og kunne lide det. Derfra tog det fat og i 2016 er han så udkommet på eget forlag, Kousgaarden, med e-bogen Blåskæg.

(Kilde: Michael Kousgaard)

Bibliografi

2016  Blåskæg (børnebog)

2017  Blåskæg 2 – Den forbandede ø (børnebog)

 

Blåskæg 3 Turturrinitårnet af Michael Kousgaard

af Splintd. 18. januar 2018
Dette er tredje bog i serien og dermed den andensidste. Og vi fortsætter hvor vi slap sidst, så har du ikke læst de foregående, kan det blive lidt svært at følge med nu. Men universet er stadig enkelt og fantasifyldt. Og endnu en gang vil jeg mene, at selve serien godt kunne bære nogen illustrationer, […]

Blåskæg 2 – Den forbandede ø af Michael Kousgaard

af Splintd. 12. februar 2017
Man vil klart få mest ud af denne bog, hvis man har læst den første i serien. Blåskæg er denne gang taget til fange af piraterne og Kaptajn Grumme. Og de er på vej til en forhekset ø. Grumme og Heksen Tusmeralda er stadig på udkig efter nogen dukater og vil hver især gerne af […]

Blåskæg af Michael Kousgaard

af Splintd. 9. oktober 2016
Heksen Tusmeralda bliver opsøgt af sin bror, Grumme. En pirat med et grimt ar som han gerne vil af med. Han er kommet i besiddelse af en mønt, der kan opfylde ønsker, men han har brug for sin søsters hjælp. Hun skal skaffe et barn til ham, da det kræver et barn for at kunne […]