NYESTE
Født:
1946, England

Julian Barnes

Julian Patrick Barnes blev født i Leicester og blev uddannet i Oxford.

Før han for alvor blev forfatter, arbejdede han som anmelder, journalist og som leksikograf på Oxford English Dictionary Supplement. I starten udgav han romaner under navnet Dan Kavanagh, og disse var thrillere. Efterhånden begyndte han at skrive under eget navn og her eksperimenterede han med romangenren.

Et af hans bedst kendte værker er “Flaubert’s Parrot” (dansk: Flauberts papegøje) fra 1984 og denne er samtidig en form for biografi om Flaubert. Et andet populært værk er “A History of the world in 10½ chapters (dansk: En Verdenshistorie i 10½ kapitel) fra 1989, og i denne kan man se både fiktion, filosofiske overvejelser og kunstkritik. Han har også skrevet noveller og dette kan blandt andet ses i samlingen “Cross Channel” (dansk: Over Kanalen), som blev udgivet i 1996.

Han vandt Man Booker Prize i 2011 for ‘The Sense of an Ending’, og han har vundet flere franske priser, såsom Prix Medicis og Prix Femina m.fl., i bagagen, hvilket indikerer, at han er mere anerkendt i Frankrig end i hjemlandet. Han kan da også smykke sig med den franske titel “L’Ordre des Arts et des Lettres”, tildelt i 2004.

Kilde: Gads Udenlandske Forfatter Leksikon

Bibliografi

1985  Putting the boot in *

1987  Flauberts papegøje (romanbiografi) 

1988  Op mod solen

1990  En verdenshistorie i 10 1/2 kapitel

1990  Metroland *

1992  En trekantshistorie

1993  Pindsvinet

1995  Før hun mødte mig

1995  Letters from London *

1995  Letters from London 1990-1995 *

1997  Over kanalen

1999  England, England

2001  Kærlighed osv.

2002  Something to declare*

2006  Citronbordet

2007  Arthur & George

2008  Ikke noget at være bange for (essay) 

2010  Når noget slutter

2013  Vejen op, vejen ned

2014  Puls (noveller) 

2016  Tidens støj

 

*) Ikke udgivet på dansk

 

Tidens støj af Julian Barnes

af Christian Møgeltoftd. 10. februar 2017
I starten ved vi ikke, hvem han er. Den anonyme mand præsenteres bare som én, der med sin kuffert venter på en mørk trappe, mens han febrilsk ryger cigaretter og farer sammen, hver gang han hører elevatoren. Han kunne være hvem som helst; hans nervøsitet kunne være vores alle sammens. Og det er måske Julian […]

Citronbordet af Julian Barnes

af Christian Møgeltoftd. 26. oktober 2016
I “Citronbordet” tager Julian Barnes, en af Englands smukkest skrivende forfattere, hul på livet efter den første ungdom. Det er en samling veloplagte, glimtvis vemodige fortællinger om mænd og kvinder, som stadig har en masse at byde på, selv om alderen er begyndt at trykke. “Var man så ung, som man følte sig, eller så […]

Puls af Julian Barnes

af newyorkcitygirld. 4. september 2016
Julian Barnes (født 1946) er en af nyere tids mest populære forfattere, der tre gange har været nomineret til Man Bookerprisen, der uddeles hvert år for den bedste roman skrevet af en borger i Commonwealth eller Irland. I 2011 vandt han prisen for bogen ”Når noget slutter”; en kortroman om hvad sandheden om livet er, […]

Vejen op, vejen ned af Julian Barnes

af MartinHandbergd. 25. maj 2015
“Man sætter to ting sammen, som ikke før har været sat sammen. Og så er verden forandret.” Ovennævnte sætning fungerer som indledningsmanøvre til hvert essay. Det er der en vis poetik i. Julian Barnes forsøger at sætte ord på sorgen, den sorg, der hjemsøger ham og endog tager bolig i ham gennem lang tid. Han […]

Puls af Julian Barnes

af Christian Møgeltoftd. 20. februar 2015
Faktum: Superforfatteren Julian Barnes er en lige så eminent novellist som romanforfatter. To vidt forskellige genrer, javist, men den formidable novellesamling “Puls” tjener som bevis på, at Barnes også i de kortere, afsluttede historier boltrer sig som en ål i mudder. Den er fuldt på højde med romanen “Når noget slutter”, der fortjent gav ham […]

Når noget slutter af Julian Barnes

af nordstrandend. 19. marts 2013
En ganske betagende og aldeles anderledes bog. Husker man de oplevelser, man har haft gennem livet, korrekt – eller pynter vi på historien, klipper en hæl og hakker en tå, så vores gerninger står i et lidt bedre lys, end dengang? Da Tony Webster får brev fra en advokat med besked om, at han har […]