NYESTE
Født:
1918, USSR

Aleksandr Solsjenitsyn

Opvokset i Rostov. Tilbragte otte år i arbejdslejer grundet ‘disrespektfulde kommentarer’ om Stalin, skrevet i personlige breve til en ven. I 1974 blev han landsforvist. Boede 18 år i Vermont, USA og vendte hjem til Rusland i 1994, hvor han siden har boet i landsbyen Troitske-Lykovo vest for Moskva.

Har en grad i matematik fra Rostov Universitet. Arbejdede som lærer i matematik og fysik. Skriver også faglitteratur, bl.a. “Gulag Øhavet” om livet i Stalins lejre. “August 1914” er bind 1 + 2 af en serie på fire bind, der har den russiske hovedtitel: “Krasnoe koleso”.

Solsjenitsyn er en af de største russiske forfattere, kendt for sin kritik af sovjetstyret. Hans erindringer, om ti år som straffefange i “Gulag øhavet”, menes af have haft afgørende betydning for sovjetunionens fald. Hans litterære betydning kan dermed ikke overvurderes.

“Gulag øhavet” blev skrevet i største hemmelighed, de enkelte kapitler skjultes hos venner, og blev stykke for stykke smuglet ud af landet. I starten af 70’erne fik KGB fat i et renskrevet eksemplar af det endnu ikke udgivne “Gulag øhav”. Solsjenitsyn indså hurtigt hvilke konsekvenser det havde for hans sikkerhed, og sendte derfor besked ud af landet om at man nu havde hans tilladelse til at udgive. Frankrig var det første land der udgav “Øhavet”, og det kan formodentlig have reddet Solsjenitsyns liv, for i stedet for at henrette ham, landsforvistes han 1974 og levede tyve år i USA.

Solsjenitsyn var russisk nationalist. Han var modstander af både Gorbatjov og Jetzins styre, og støttede indtil sin død Vladimir Putin. Det er dog tvivlsomt om Solsjenitsyn ville have bifaldet Putins senere metoder, med forfølgelse af kritiske røster.

Amerikaneren Michael Scammell har skrevet en 1000-siders biografi om Solsjenitsyn delvis i samarbejde med Solsjenitsyn selv, og han skrev sidste år i forbindelse med 100-året for Solsjenitsyns fødsel en interessant artikel i New York Times.

Vil man selv søge info er det værd at bemærke af i Danmark skrives Solsjenitsyn med tre ‘s’-er, mens engelske kilder bruger et ‘z’ midt i: Solzjenitsyn.

Modtog Nobelprisen i litteratur i 1970 med forklaringen:

“for the ethical force with which he has pursued the indispensable traditions of Russian literature”

Kilder: Denstoredanske.dk samt Nobelprize.org samt diverse avisartikler.

Bibliografi

1962  En dag i Ivan Denisovitjs liv

1963  To fortællinger. Et møde på Kretjetovka Station (noveller)

1968  I den første kreds

1968  Olen’i shalashovka (skuespil) *

1969  Kræftafdelingen

1969  Svecha na vetru (skuespil) *

1971  Krasnoe koleso. Avgust chetyrnadtsatogo

1972  August 1914 (dansk udgave)

1984  Krasnoe koleso. Oktyabr’ shestnadtsatogo

1986  Krasnoe koleso. Mart semnadtsatogo*

1991  Krasnoe koleso. Aprel’ semnadtsatogo*

 

En dag i Ivan Denisovitjs liv af Aleksandr Solsjenitsyn

af Jens Markvardsend. 28. august 2019
Man skulle ikke tro det muligt, at en nøgtern beskrivelse af en typisk dag i en russisk arbejdslejr kunne udkomme i Sovjetunionen. Ikke desto mindre skete det, endda med Nikita Khrusjtjov billigelse. Khrusjtjov brugte romanen til at fremvise Stalins grusomheder og han fik endda presset Solsjenitsyn til at indføre en besk kommentar om Stalin i […]
gulag øhavet bind 1 alexandr solsjenitsyn

Gulag øhavet bind 1 af Aleksandr Solsjenitsyn

af Jens Markvardsend. 19. juli 2019
Seks-binds værket der efter sigende væltede det gamle USSR. De seks monstrøse bind er Solsjenitsyns erindringer om ti år som fange i Gulag lejrene, et storslået journalistisk, historisk og litterært værk. Alt, fra hans første arrestation, til gennemgangen af de ‘love’ enhver borger dømmes efter, over torturmetoder til dagene i de små celler – er […]

En dag i Ivan Denisovitjs liv af Aleksandr Solsjenitsyn

af jcgd. 28. august 2008
Nyligt afdøde Alexander Solsjenitsyn indledte sit forfatterskab med denne tankevækkende roman. I arbejdslejren følger vi fangen Sjuhov fra tidligt om morgenen til han udaset går i seng. Hans forbrydelse er, at være undsluppet tysk krigsfangenskab. Så må han være tysk spion, vurderes det. Han straffes med 10 år i fangelejr. Livet i lejren leves i […]

En dag i Ivan Denisovitjs liv af Aleksandr Solsjenitsyn

af Kd. 19. september 2006
Ivan Denisovitj er en forbryder. Eftersom han under krigen – 2. verdenskrig – er undsluppet fangenskab fra tyskerne, kan det kun betyde én ting: Han er tysk spion. Det betyder 10 år, eller 3653 dage, i en sibirisk fangelejr. Bogen skildrer en af de dage, fra morgen til aften. Solsjenitsyns debutroman er en iskold rejse […]