Forfatter Per Lau Jensen – Fem bøger jeg ikke glemmer

af d. 1. april 2019
 

Det er jo nemt nok, tænkte jeg, det klarer jeg, mens kaffen løber igennem. Jeg tog selvfølgelig fejl.

Jeg havde sagt ja til at fortælle hvilke fem bøger, der har betydet mest for mig. De to første bøger gav sig selv. Derefter blev det svært; der var 10 – 20 bøger, jeg gerne ville have med.
Den første rigtige bog, jeg læste, var nok ”Mord for åbent tæppe” af Agatha Christie. Jeg har vel været 11 eller 12 år (1965 – 66). Af ungdomsbøger husker jeg bedst Jan-bøgerne, måske læste jeg slet ikke andre såkaldte ungdomsbøger. Jeg husker, at jeg læste andre krimier af Agatha Christie og nogle spionromaner af kiosklitteraturtypen, som det vist hed dengang, bøger, som man bestemt ikke kunne finde på biblioteket. Men på biblioteket kom jeg også, og der lånte jeg bøger af aktuelle forfattere som Anders Bodelsen, Klaus Rifbjerg, Leif Panduro og Finn Søeborg.

Jeg har intet problem med at læse bøger, mens jeg selv skriver på en. Heldigvis, for de seneste 11 år har jeg konstant skrevet på en bog. Jeg læser vist omkring 25 skønlitterære bøger årligt, og dertil kommer hvad jeg læser som research til mine egne bøger.

 

1. Henrik Pontoppidan: Lykke-Per

Da jeg blev konfirmeret fik jeg Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Siden da har jeg genlæst den cirka hvert tiende år. I takt med at jeg blev ældre, blev læseoplevelsen væsentlig anderledes. Henrik Pontoppidan er en af de største danske forfattere, synes jeg, og man kan vel godt kalde Lykke-Per for hans hovedværk. Det er helt uden tvivl den bog, der har betydet mest for mig. Siden har jeg antikvarisk købt de fleste af Pontoppidans bøger. Jeg holder rigtig meget af de store fortællere. Henrik Pontoppidan modtog Nobelprisen i litteratur i 1917.

Læs en anmeldelse af ‘Lykke-Per’ på Bogrummet

 

 

 

2. Carlos Ruiz Zafón: Vindens skygge

”Jeg husker stadig den morgen, da min far for første gang tog mig med hen på De Glemte Bøgers Kirkegård.”
Sådan starter ”Vindens skygge,” og jeg var solgt på stedet; jeg holder meget af stærke åbningssætninger. Der findes fire bøger, som tilsammen udgør historien omkring De Glemte Bøgers Kirkegård. ”Vindens skygge” er den første, og vel den bedste af dem, men de andre er næsten lige så gode. Jeg blev betaget af Zafóns historiske Barcelona-univers fra første side, og jeg har anbefalet serien til adskillige i tidens løb. Jeg er ikke i tvivl om, at Zafón også har påvirket mig som forfatter.

Læs en anmeldelse af ‘Vindens skygge’ på Bogrummet

 

 

3. Paul Auster: New York trilogien

Paul Auster er nok den, jeg, som forfatter, har lært mest af at læse. New York trilogien var min indgang til Austers forfatterskab. Trilogien indeholder, som ordet fortæller, tre romaner: ”By af glas”, ”Genfærd” og ”Det aflåste værelse.” Jeg har muligvis læst førstnævnte, før den blev inkluderet i trilogien, for jeg har en lidt diffus erindring om at have læst om Quinn, der kalder sig for Paul Auster, på et tidspunkt, som ligger tidligere end trilogiens udgivelsesår. Jeg har siden læst Auster med stor fornøjelse, og jeg håber, at hans seneste, ”4 3 2 1”, skaffer ham Nobelprisen i litteratur 2018 eller 19 (begge priser uddeles her i 2019, da Nobelprisen i litteratur ikke blev uddelt sidste år på grund af balladen i Svenska Akademien).

Læs en anmeldelse af ‘New York trilogien’ på Bogrummet

 

 

4. Karen Blixen: Den afrikanske farm

Jeg startede på bogen flere gange, men opgav hver gang; baronessen og jeg var ikke på bølgelængde. Men så, i 1990 eller 91, det var mens, jeg skrev mit første, fulde bogmanuskript (der aldrig blev udgivet), fandt bogen og jeg hinanden, og jeg opdagede, hvorfor Karen Blixen var en stor forfatter. Når jeg er i Danmark, sker det ofte, specielt om sommeren, at jeg kører forbi Rungstedlund, hvor Blixen boede, slentrer lidt rundt i museet, spiser frokost i cafeen (gerne med en forfatterkollega) og går en tur i parken.

Læs en anmeldelse af ‘Den afrikanske farm’ på Bogrummet

 

 

 

5. Peter Sander: Døden kommer til middag

Om det var fordi, hovedpersonen kører MG, eller det var fordi, romanen foregår midt i en svensk skov, eller det bare var fordi, det er en god kriminalroman, ved jeg ikke, men jeg var begejstret for bogen, da jeg læste den som barn. Stor litteratur er der ikke tale om, men gedigent håndværk, en god krimi fra den tid. Bogen er også blevet filmatiseret med Poul Reichhardt og Helle Virkner i hovedrollerne. Desværre er handlingen i filmen flyttet til Jylland, og det, fandt jeg, var en stor fejl, for der er noget særligt over de svenske skove.
Forfatteren Peter Sander hed i virkeligheden Bengt Janus Nielsen og skrev tillige, under pseudonymet Jens K. Holm, Kim-bøgerne, og under navnet Britta Munk skrev han Hanne-bøgerne. Sammen med Erik Balling og Henning Bahs skrev han desuden manuskripterne til filmene ”Slå først, Frede” og ”Slap af, Frede.”
Bogen blev udgivet i 1964, og jeg kan se på mit eksemplar, at jeg gav 5,75 kr. for den.

 

_____________________________________________________________________________________________________

Om Per Lau Jensen:

Per Lau Jensen er født i 1954 og opvokset i Holte nord for København. Han har tidligere været racerkører, ejendomsmægler og indehaver af et byggefirma. Han har i sit voksne liv boet i Nordsjælland, England og Skåne og bor i dag i bjergene på Costa del Sol i Spanien. Han interesserer sig passioneret for hundeadfærd, veteranbiler og fluefiskeri.

Per Lau Jensen skrev allerede i skoletiden noveller, digte og andre tekster, men han skulle omkring mange omveje, før han debuterede som forfatter. Pers første bog blev udgivet i 2009 og hans seneste bog, romanen ”Drømmepiger og dragehoveder,” er fra 2018. I 2016 modtog han Hans Henrik Møllers mindelegat for romanen ”illa Isabella”.
Per har udgivet otte bøger på tre forlag, heraf to romaner, to spændingsromaner og fire humoristiske hunderomaner.

Hjemmeside: www.perlaujensen.dk

Læs anmeldelser af Per Lau Jensens bøger på Bogrummet

Forfatterfoto: Lars Gundersen

_____________________________________________________________________________________________________