Forfatter Elsebeth Egholm – Fem bøger jeg ikke glemmer

af d. 1. november 2017
 

Lige siden jeg lærte at læse, har jeg været lystlæser – og haft et ønske om selv engang at skrive historier.

Min tilgang til det at læse er ikke særligt analyserende. Jeg kommer ikke fra et akademikerhjem, men fra et hjem, hvor bøger fra Lademanns Bogklub fyldte på reolerne side om side med Bjørnstjerne Bjørnsson, Tolstoj, Dickens og Hugo. Jeg har været udsat for lidt af hvert bogmæssigt, for der er ikke nogen, som er kommet med en eller anden god smag og har påduttet mig, hvad der var fint. Lysten driver værket. Det har den altid gjort.

Jeg begyndte at interessere mig for krimigenren et sted i firserne, da jeg fik øjnene op for Sara Paretskys bøger. I årene derefter slugte jeg især de engelsksprogede kvindelige krimiforfattere – på originalsproget – i stakkevis: Minette Walters, Elisabeth George, Patricia Cornwell … og mange flere. Siden hen begyndte jeg at læse de svenske (Liza Marklund især) og norske. Det var dengang jeg tænkte, at der nok snart ville dukke stærke kvindelige detektiver op i den danske krimilitteratur – og bestemte mig for at være en af de forfattere, der var med. Sådan blev Dicte Svendsen født. Og siden hen min nye hovedperson, Rina.

Jeg læser ikke så mange krimier, som jeg engang har gjort. Men jeg læser også krimier. Tiden er bare knap, og der er mange andre genrer, jeg også får meget ud af. Men krimi eller ej: Når en bog fanger mig, er der ikke noget, som slår den tilstand af lykke, jeg befinder mig i. Så kan alverdens tv-serier og biograffilm godt pakke sammen.  De bøger jeg her nævner, er bøger, som har sat mig i den tilstand.

 

1) Mit skatkammer

Mit første møde med læsning – ud over læsebogen i første klasse om Ida og Erik – var en antologi, der hed: Mit Skatkammer. En dørsælger havde haft held til at overtale mine forældre til at investere i de ti bind med udpluk fra alverdens spændende tekster, lige fra H.C. Andersen til Nordahl Grieg. Jeg elskede dette værk og drømte hele tiden om at blive bedre og bedre til at læse, så jeg kunne bevæge mig væk fra de to første bind, der hed ’Ride, ride ranke’ og ’Fortæl mor’ og op i de højere luftlag og læse de bøger i serien, som mine to storebrødre læste: noget om ’Store bedrifter’ og bind 6, der så uhyggeligt ud og hed ’Østen for solen og vesten for månen’. Det var en serie, designet til at vokse i. Den gav mig mange spændende læseoplevelser. Jeg har desværre kun et af de tolv bind stående på reolen. Jeg kan se, at ’Mit skatkammer’ var udgivet af forlaget Fremad og var trykt i femte oplag i 1961.

 

 

 

2) Astrid Lindgren: Vi på Krageøen


Ud over at læse spændingsbøger som De Fem-serien, som jeg elskede, var der jo også Astrid Lindgren. Min favorit var nok ’Vi på Krageøen’, og jeg kan huske der var et foto af pigen Trunte med sin hund – en Sanktbernhardtshund der hed Bådsmand – på forsiden af bogen. Jeg havde fået den af nogle af mine mange onkler og tanter, der heldigvis altid gav bøger til jul. Vi på Krageøen blev genlæst mange gange. Den handler om en enlig, eksentrisk far, der med sine fire børn tilbringer sommeren på en skærgårdsø, og om alle de oplevelser og forviklinger børnene og faren Melker kommer ud for.

Læs en anmeldelse af ‘Vi på Krageøen’

 

 

 

 

3) Sara Paretsky: Serien om V.I. Warshawski


Som voksen har især Sara Paretsky inspireret mig direkte til mine Dicte-krimier. Jeg kan ikke lige fremhæve en bestemt af dem. Men jeg faldt pladask for den enlige privatdetektiv V.I. Warshawski, med en afdød politimand til far og en lige så afdød italiensk operasanger som mor. V.I. huserer i Chicago og sover med en revolver under hovedpuden. Hun har to hunde – golden retrievers, så vidt jeg husker – og hendes overbo er Mr. Contreras, som passer på hende som en anden surrogatfar. Bøgernes plots emmer af lokal Chicago-kolorit. Med Sara Paretsky og Liza Marklund i bagagen følte jeg mig klædt på til at skrive Dicte-serien.

Læs anmeldelser af Sara Parektskys bøger

 

 

 

4) Kate Atkinson: Liv efter liv


Britiske Kate Atkinson er en af mine store favoritter. Hun skriver brilliant, og hun er finurlig og har så meget af den der engelske humor, at det driver ned ad siderne. Hun kan både skrive krimi – med detektiven Jackson Brodie som hovedperson – og mere karakterdrevne romaner. Den, der har gjort størst indtryk, er Liv efter liv, som handler om en familie – især datteren Ursula – og deres skæbne gennem optakten til anden verdenskrig, blitzen over London og krigens afslutning. I romanen bruger Kate Atkinson en særlig skriveteknik, hvor hun lader hovedpersonen dø mange gange i nogle tænkte scenarier, hvor hun opstiller en: Hvad nu hvis-præmis. Hvad nu hvis, Ursula var taget ind til festlighederne ved første verdenskrigs afslutning, og hun var blevet smittet med den spanske syge? Hvad nu hvis, hun døde af slagene fra sin voldelige mand? Hvad nu hvis, hun trak en pistol og slog Hitler ihjel, inden han kunne nå at starte en krig …?

Læs en anmeldelse af ‘Liv efter liv’

 

 

 

5) Elena Ferrante: Napoli-romanerne


Italienske Elena Ferrante har skrevet det smukkeste, brutaleste, mest tankevækkende og indsigtsfulde portræt af to pigers/kvinders venskab livet igennem. I de såkaldte Napoli-romaner folder hun historien ud om Lila og Elena, der begge kommer fra slummen i Napoli, men hvis liv tager så forskellige drejninger. Lila er højt begavet, men hendes familie kan ikke se, hvad nytte uddannelse skulle have, så hun forbliver i miljøet og må klare sig inden for de gammelkendte, mafiøse cirkler, hvor alle har noget på alle, og hvor volden er det sprog, alle forstår. Elena derimod, bryder ud af miljøet, får en uddannelse og bliver forfatter. Men hendes skæbne er alligevel så forbundet med Lila og med det gamle miljø, at det hele hænger ved. Læs, læs, læs, siger jeg bare. Der er fire romaner i alt. Jeg fløj igennem dem og savner den dag i dag det gode selskab, jeg fandt i Lila og Elena.

Læs anmeldelser af Napoli-romanerne 

 

_________________________________________________________________________________________________

 

Foto: Les Kaner

Om Elsebeth Egholm:

Elsebeth Egholm Nicholson blev født i Nyborg.

Opvokset i Lisbjerg ved Århus fra 1969. Boede på Malta fra 1992-94. Bor nu på deltid i Risskov ved Århus og på den maltesiske ø Gozo. Uafsluttet uddannelse fra Det jyske Musikkonservatorium. Uddannet journalist. Skribent ved bl.a. Berlingske Tidende og Alt for damerne.

Læs mere på Elsebeth Egholms hjemmeside

Læs anmeldelser af Elsebeth Egholms bøger på Bogrummet

 

 

 

 

 

 

__________________________________________________________________________________________________